Jeg glemte helt at, da jeg var færdig med de 20 uger på Tek. 1. og lige var begyndt på Tek. 2. Havde jeg det skidt en morgen, måtte ud på toilettet og kaste op.... Dagen efter var det, det samme... Det var ikke fordi at jeg var syg, i fysisk forstand...
Pludselig blev jeg bange for at kaste op...Så jeg begyndte kun at spise når jeg følte mig helt tryg.... Jeg spiste mindre og mindre og kun ganske lidt når kæresten og jeg var alene.
En dag da jeg var nede og købe ind, ramte panikken mig hårdt... Mit hjerte bankede sindsygt, jeg frøs, men samtidig løb sveden ned ad mig og jeg rystede over hele kroppen..... Var sikker på at nu skulle jeg dø.
Kæresten forstod intet overhoved, og mente bare at jeg skulle tage mig sammen... Og jeg prøvede... Jeg prøvede virkelig, men det hjalp ikke noget... Jeg begyndte at indrette min hverdag efter angsten.... Både angsten for at kaste op, men også angsten for at være ude blandt andre mennesker....
Og det var alt dette der gjorde at mit forhold braste....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar