Min Forhistorie 4

Jeg sidder med mit afgangsprojekt som jeg skal have færdig og tankerne om min onkel... Tanker jeg ikke kan slippe... Jeg kan simpelthen ikke få dem ud af mit hovedet og få koncentreret mig om mit projekt..

Enden bliver at jeg får fat i en psykolog der kan hypnose.... Jeg er nød til at finde ud af hvad der skete med mig i de år af min barndom som jeg absolut intet kan huske om.

Efter et par konsultationer, konkluderer psykologen at der er lukket land... Min underbevidsthed ville ikke ud med oplevelserne.... Mine følelser for den pågældende onkel tyder på at der er sket et overgreb, men karakteren af overgrebet, står i det uvisse.. Det eneste jeg har er mine følelser.... Men for mig er det nok....

Jeg kommer vidre i mit liv og med mit projekt... Jeg slutter min uddannelse og står med en flot karakter på 10.5.

Kort tid efter bryder min kæreste med mig og i den forbindelse oplever jeg mit første egentlige sammenbrud... Jeg er lammet af sorg, kan ikke tænke klart, kan ikke noget som helst....

Alligevel tager jeg ansvar for min datter.... Jeg sender hende 1 uge på ferie hos hendes mormor, for hun er ikke tjent med en mor der har det sådanne.... Så hellere en ferie....

Da ugen nærmer sig sin afslutning har jeg fået skabt kontakt til min tidligere SM-Partner. Han får sat hele mit system på plads.....
Og jeg begynder igen at fungere... (Set i bak-spejlet, så fik jeg straffet mig selv)

Jeg begynder at søge arbejde... Skal jo vidre med mit liv.... Der hvor jeg ender med at få job, var jeg til 3 samtaler før de endelig valgte mig.... Jeg kunne bare ikke fungere på jobbet, presset var alt for stort... Efter 1½ måned blev jeg sygemeldt i 1 måned pga. stress. Og blev så hurtigt fyret igen.....

Uden job igen, skulle jeg så finde ud af hvad nu.... Den ene måned tog den anden og ½ år var gået....

Så mødte jeg en sød og charmerende mand, han inviterede mig ud at spise sammen første gang alene, anden gang med min datter... Han var hensynsfuld, galant og en rigtig gentlemand... Vi begyndte at små-kæreste... Han skrev små kærlighedsbrev til mig dagligt.... Men efter 14 dage blev det for meget for mig... Følte ikke at jeg var kommet mig over min gamle kæreste og det gik for hurtigt.... Jeg sårede ham i den grad, men nu skulle jeg tænke lidt på mig selv....

En aften sidder jeg og chatter med en gammel ven, han kommer ud og den næste uge er vi fysisk og psykisk sammen, men også dette er forkert, jeg savnede pludselig den anden (Græsset er altid grønnere).
Jeg kontakter ham igen og vi prøver forfra.... Og så begyndte tingene at gå stærkt.... 14 dage efter frier han til mig.... Jeg er beruset af lykke... Tænk han elsker mig så højt at han vil giftes med mig....Og midt i det hele får jeg sagt ja. (WHAT!!)

7 dage efter, tropper jeg op på hans arbejde.... Han er glad for at se mig.... Men han bliver endnu mere glad, da jeg ligger en positiv graviditetstest foran ham.....

Han flytter med det samme ind hos mig og min datter.... Men vores forhold er meget stormfyldt og der går ikke mere end et par måneder, så smider jeg ham for porten... Jeg havde gjort mig tør/clean for nu lå der jo et andet menneske indeni mig.... Men han drak som et hul i jorden...

Jeg bliver indlagt med en styrtblødning, og er sikker på at det nu er slut.... Jeg søger trøst ved barnets far... Heldigvis overlever barnet... Barnets far og jeg begynder forfra, denne gang stille og roligt, der er ingen hastværk.... Jeg får en slem bækkenløsning der sender mig i rullestol... Dagligdagen er besværlig men alt ender godt...

8 dage efter termin bliver fødslen sat igang ved at provokerer og løsne forsterhinden... Psykisk er jeg færdig med at være gravid, kan ikke holde til det længere.... Min 2. datter kommer til verdenen efter en rimelig nem fødsel. Jeg er stadig kærester med hendes far, men vi bor ikke sammen...

Kort tid efter fødslen genoptager jeg hashen igen, men nu er alkoholen nede på et normalt forbrug, med lidt vin nu og da.

Jeg begynder at lege med tanken om at blive gift med ham...for trods vores sammenstød, ja så går det jo fint nok.... Nytårsaften frier jeg så til ham.... Med et... "Vil du giftes med mig, når vores datter skal døbes?" Og så skal tingene gå stærkt for få uger efter skal bryllupet så stå...

3 måneder efter bryllupet begynder jeg at få stærke migræne anfald, først et og så et til og jeg begynder så at lave et hovedpine skema... Det viser sig at omkring min mens. får jeg disse anfald og det bliver bare værre og værre... Jeg får noget der kan tage smerterne...

Kærligheden går bedre, vi er begge enige om at vi vil have mange børn..... Og 8 måneder efter bryllupet, smider jeg P.Pillerne... Der sker så det at mine migræne anfald forsvinder fuldkommen.... Det viste sig at være pillerne jeg ikke kunne tåle...

Igen ligger jeg hashen på hylden.

Jeg bliver hurtigt gravid. Og denne gang går det hele meget bedre. Jeg bliver dog fulgt tæt af lægerne. Men Psykisk er jeg hurtigt træt af at være gravid og min jordemoder, føler at det er bedst at barnet kommer ud.... Så 19 dage før termin provokerer og løsner hun fosterhinde på mig og jeg føder på kort tid en lille pige... Hun er så lille at jeg er nød til at købe specielt tøj til hende, da hun svømmer i str. 50.

Hun er ikke mere end 1 måned gammel, da Gemalen og jeg har et ordentligt sammenstød... Tilsidst vil jeg gå, med de 2 små tøser, da vi ikke kan komme ud af det igen... Da han nægter mig at gå med pigerne, forsøger jeg at komme til telefonen, der bliver revet ud af hånden på mig og ud af stikket.... Hvorefter han skubber mig ned i sofaen... Jeg har min anden datter på armen og både hun og jeg er meget forskrækket...... Han løfter armen op og truer med at slå mig hvis jeg ikke holder kæft.

Jeg kommer fri af hans greb og løber på strømpesokker over til min mor der bor i nærheden, sådanne at min stedfar kan hente mine børn væk fra ham.

2 dage efter kommer jeg hjem igen med pigerne.... Han har lovet bod og bedring....
(Og jeg var naiv nok til at stole på ham.)