Har været helt nede i kulkælderen hele dagen... Sådanne rigtigt for alvor....
Det er næsten ikke til at bære.... Mindes tilbage til 2002, da jeg havde min største nedtur..... Det er præcis sådanne jeg har haft det....
Rødvin.... Aaahhhh... JA ved godt at det ikke er nogen løsning, men et eller andet sted var det nu dejligt alligevel...
Snolder.... Iiiiiihhhh.... Endnu mere vidunderligt, Men NEJ det bliver ikke bedre af den årsag.... Men på en eller anden måde letter sukkerrusen nu alligevel, er ikke helt så langt nede nu, som jeg har været tidligere....
Jeg er fuldkommen klar over at det er dagen i går, der spøger.....
Jeg føler at jeg ikke slår til som mor, føler at jeg bare har kastet håndklædet i ringen..... Hvad er jeg dog for en dårlig mor, der sådanne anbringer sin egen datter på et observationshjem....
JA JA JA JA JA JA JEG VED DET JO GODT.....
Jeg har ikke spillet fallit, tværdigmod.... Jeg har været voksen og ansvarlig nok til at se at min datter har brug for hjælp, og sørger for at hun får det.....
MEN det ændre ikke ved det følelser der drøner rundt indeni mig......
fredag, oktober 13, 2006
torsdag, oktober 12, 2006
Slut Færdig
Efter at have ventet i flere timer på at fragtmanden skulle hente pigens ting, kom han endelig... Men sådannne cirka 4 timer forsinket....
Jeg troede ikke at det kunne gøre SÅ ondt, en gang til.... Men det gjorde lige så ondt, som da alt det her startede.... Men nu er det helt slut... SÅ definitivt.... Mit hjertebarn er væk.... Gone....
Det var SÅ forbandet hårdt at bære hendes ting ud til bilen.... Det gjorde det ikke bedre at man så kender chauføren, han er endda far til en i hendes klasse...... Vi bor dør om dør...
Fuck det var bare svært.... Måtte gå væk tilsidst, satte mig ind på terassen og tårene trillede....
Jeg har mest af alt lyst til at drikke mig pisse hamrende fuld..... Brække mig ud over det hele.... kaste med alt hvad der er i nærheden... Flå mig selv endnu mere i stykker..... Jeg vil af med denne forfærdelige, ulidelige smerte..... Jeg kan ikke få den væk....
Den driver mig fuldkommen til vanvid.... Får sgu lyst til at ende det hele her og nu.... ALT, bare det kan få denne smerte til at forsvinde..... Vil give mit liv for at få smerten væk.........
Ok vi prøver at se det fra den lyse side...... Snart er hun derovre... Ovre på det observationshjem, der gerne skulle give hende noget ro, klarhed og hjælpe hende vidre........ Det er da positivt, men fuck det er svært at se det, midt i al smerten......
Smerte, smerte, smerte, smerte, smerte.....
Jeg troede ikke at det kunne gøre SÅ ondt, en gang til.... Men det gjorde lige så ondt, som da alt det her startede.... Men nu er det helt slut... SÅ definitivt.... Mit hjertebarn er væk.... Gone....
Det var SÅ forbandet hårdt at bære hendes ting ud til bilen.... Det gjorde det ikke bedre at man så kender chauføren, han er endda far til en i hendes klasse...... Vi bor dør om dør...
Fuck det var bare svært.... Måtte gå væk tilsidst, satte mig ind på terassen og tårene trillede....
Jeg har mest af alt lyst til at drikke mig pisse hamrende fuld..... Brække mig ud over det hele.... kaste med alt hvad der er i nærheden... Flå mig selv endnu mere i stykker..... Jeg vil af med denne forfærdelige, ulidelige smerte..... Jeg kan ikke få den væk....
Den driver mig fuldkommen til vanvid.... Får sgu lyst til at ende det hele her og nu.... ALT, bare det kan få denne smerte til at forsvinde..... Vil give mit liv for at få smerten væk.........
Ok vi prøver at se det fra den lyse side...... Snart er hun derovre... Ovre på det observationshjem, der gerne skulle give hende noget ro, klarhed og hjælpe hende vidre........ Det er da positivt, men fuck det er svært at se det, midt i al smerten......
Smerte, smerte, smerte, smerte, smerte.....
onsdag, oktober 11, 2006
Down and Out
I'm down and out.......
Damn det er hårdt det her.... Tøsens ting bliver hentet i morgen..... Det føles SÅ endeligt.... Pludselig føles det som om at alt ender.....
Min datter er ved at være helt ude af huset... Jeg ved godt at hun ikke har været her i flere måneder, men nu er det ved at være nu... Tingene bliver hentet af en fragtmand og om 13 dage flytter hun ind...
Det eneste jeg ved om stedet er noget jeg har hørt eller læst..... Jeg ved godt at jeg "Bare" er Mor, men jeg aner ikke hvem, hvad og hvordan..... Hvor det ligger har jeg selv måtte finde frem til... Via DeGuleSider....
Og midt i det hele falder bomben så... Den sagsbehandler der har været vores siden vi flyttede hertil, holder op.... Bang sådanne, og hvad så..... Hvad skal der blive af det hele....
Familiekonsulenten der er tilknyttet kommunen kan vi ikke bruge til en skid.... Det hele føles som om at det falder til jorden.....
Min kontakt person, tager kontakt til kommunen for at følge op... Hvad skal der ske og hvem gør hvad og hvorfor.... Jeg glemmer det halve.....
Jeg er virkelig begyndt at mærke hvordan virkeligheden maser sig på..... Den kommer med 300 km/t og er skide ligeglad med den forsvarende mur der ligger.....
Nogen gange er det så pisse hamrende svært at være til...
Gemalen får et knæk, jeg forsøger så godt jeg kan at samle op..... Men hjælper det jeg gør overhoved.... Eller lægger jeg selv endnu et pres på mig selv.... Hvor længe kan jeg holde....
Jeg er skide bange for at knække igen, hvis først jeg knækker, så er jeg sikker på at jeg mister alle mine børn.... Vi kan simpelthen ikke holde til endnu en omgang..... Så jeg kæmper med næb og klør......
At pille i mine sår er fuldkommen ligegyldigt, det letter ikke det fjerneste... Sidder stadig tilbage, med lysten/trangen til at kaste det hele op.....
Men heller ikke det orker jeg at skulle igennem igen...... Sikke et bånd jeg ligger på mig selv.... Hvor længe kan det holde ????????????
Efter at have ventet i flere uger, får jeg så afvide i dag, at den psykiater jeg har sagt ja til at få igen... Ja den skal jeg da have en henvisning til gennem min læge.... Ventet i flere uger forgæves... Og bagefter ventetiden.... Fuck hvor jeg hader den ventetid.....
Speciel nu er ventetid ulideligt..... Verden kolapser omkring mig og min livsline er ved at være slidt ned !!!!
Damn det er hårdt det her.... Tøsens ting bliver hentet i morgen..... Det føles SÅ endeligt.... Pludselig føles det som om at alt ender.....
Min datter er ved at være helt ude af huset... Jeg ved godt at hun ikke har været her i flere måneder, men nu er det ved at være nu... Tingene bliver hentet af en fragtmand og om 13 dage flytter hun ind...
Det eneste jeg ved om stedet er noget jeg har hørt eller læst..... Jeg ved godt at jeg "Bare" er Mor, men jeg aner ikke hvem, hvad og hvordan..... Hvor det ligger har jeg selv måtte finde frem til... Via DeGuleSider....
Og midt i det hele falder bomben så... Den sagsbehandler der har været vores siden vi flyttede hertil, holder op.... Bang sådanne, og hvad så..... Hvad skal der blive af det hele....
Familiekonsulenten der er tilknyttet kommunen kan vi ikke bruge til en skid.... Det hele føles som om at det falder til jorden.....
Min kontakt person, tager kontakt til kommunen for at følge op... Hvad skal der ske og hvem gør hvad og hvorfor.... Jeg glemmer det halve.....
Jeg er virkelig begyndt at mærke hvordan virkeligheden maser sig på..... Den kommer med 300 km/t og er skide ligeglad med den forsvarende mur der ligger.....
Nogen gange er det så pisse hamrende svært at være til...
Gemalen får et knæk, jeg forsøger så godt jeg kan at samle op..... Men hjælper det jeg gør overhoved.... Eller lægger jeg selv endnu et pres på mig selv.... Hvor længe kan jeg holde....
Jeg er skide bange for at knække igen, hvis først jeg knækker, så er jeg sikker på at jeg mister alle mine børn.... Vi kan simpelthen ikke holde til endnu en omgang..... Så jeg kæmper med næb og klør......
At pille i mine sår er fuldkommen ligegyldigt, det letter ikke det fjerneste... Sidder stadig tilbage, med lysten/trangen til at kaste det hele op.....
Men heller ikke det orker jeg at skulle igennem igen...... Sikke et bånd jeg ligger på mig selv.... Hvor længe kan det holde ????????????
Efter at have ventet i flere uger, får jeg så afvide i dag, at den psykiater jeg har sagt ja til at få igen... Ja den skal jeg da have en henvisning til gennem min læge.... Ventet i flere uger forgæves... Og bagefter ventetiden.... Fuck hvor jeg hader den ventetid.....
Speciel nu er ventetid ulideligt..... Verden kolapser omkring mig og min livsline er ved at være slidt ned !!!!
onsdag, oktober 04, 2006
Går stærkt nu
Pludselig går tingene stærke.... Datteren har besluttet sig til at samarbejde omkring opholdet på observationshjemme, og vupti, så sker det hele bare....
I morgen 8 dage bliver hendes ting hentet her og bragt over til hjemmet, hun flytter så selv ind lige efter efterårsferien....
Og pludselig går det så stærkt at jeg har svært ved at fatte det... Svært ved at følge med.... Jeg tuder og griner...Er lettet og fortvivlet... Jeg indeholder pludselig alle følelser på en gang.....
HALLO du er borderliner... Det er sgu enten det ene eller det andet.... Det er noget jeg kan forholde mig til... Alle disse følelser på en og samme tid... Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det... Det er for meget på en gang.....
Åhhh fuck, det er det der pludselig er galt.... Det er derfor det er så forvirrende.... Jeg er ikke vant til at indholde alle disse følelser samtidig... Måske med 5 min. mellemrum, men ikke samtidig.... For fanden i SÅ mange år, har følelser været separeret og pludselig er der alle sammen på en og samme tid.... Sgu da ikke noget at sige til at jeg er forvirret....
Hele mit system er i oprør.... Det går nedad bakke og der er mere fart på end jeg bryder mig om...
Fakta:
Det er normalt at man kommer i en krise, når man oplever sådanne noget som mor......
Jeg er borderliner og reagerer ofte kraftigere end "normale"...
Konklution:
Det er helt normalt at jeg styrter.... Også selvom at jeg ikke bryder mig om tempoet :(
I morgen 8 dage bliver hendes ting hentet her og bragt over til hjemmet, hun flytter så selv ind lige efter efterårsferien....
Og pludselig går det så stærkt at jeg har svært ved at fatte det... Svært ved at følge med.... Jeg tuder og griner...Er lettet og fortvivlet... Jeg indeholder pludselig alle følelser på en gang.....
HALLO du er borderliner... Det er sgu enten det ene eller det andet.... Det er noget jeg kan forholde mig til... Alle disse følelser på en og samme tid... Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det... Det er for meget på en gang.....
Åhhh fuck, det er det der pludselig er galt.... Det er derfor det er så forvirrende.... Jeg er ikke vant til at indholde alle disse følelser samtidig... Måske med 5 min. mellemrum, men ikke samtidig.... For fanden i SÅ mange år, har følelser været separeret og pludselig er der alle sammen på en og samme tid.... Sgu da ikke noget at sige til at jeg er forvirret....
Hele mit system er i oprør.... Det går nedad bakke og der er mere fart på end jeg bryder mig om...
Fakta:
Det er normalt at man kommer i en krise, når man oplever sådanne noget som mor......
Jeg er borderliner og reagerer ofte kraftigere end "normale"...
Konklution:
Det er helt normalt at jeg styrter.... Også selvom at jeg ikke bryder mig om tempoet :(
søndag, oktober 01, 2006
Endnu en travl uge...
Puha jeg syntes at denne vintersæson er svær... Alle ændringer er svære og tager mig ti gange så lang tid at vænne mig til end "normale"...
Men jeg syntes at den er hård.....
Den ene uge efter den anden sejler derudad... I et tempo hvor selv jeg må gispe efter vejret....
Hverdags tingene herhjemme bliver ikke gjort... Jeg når det ganske simpelt ikke.... Jeg aner ikke hvordan jeg skal få tingene til at hænge sammen...
Min ældste datter kom forbi for første gang, siden hun flyttede herfra... Det var vildt underligt...
Dog positivt.... Hun lyder til at have accepteret at skulle flytte til observations hjemmet.... Det er godt nok noget af en lettelse......
Jeg er ved at få malet det værelse der var hendes, men som skal blive vores soveværelse.... Det bliver rart når det er færdigt, så her jeg ikke det hængende over hovedet.....
Så vi kommer nok til at bruge vores næste børnefri weekend, på at flytte rundt.... Det fede ved det er at vi kommer i et nord-vendt værelse frem for vores nuværende syd-vendte.... Og at vores nuværende soveværelse skal laves til bibliotek.... Vi har en hel masse flyttekasser på loftet, fyldte med bøger.... Det bliver dejligt når vi kan få dem frem igen.... Tror faktisk ikke vi har haft dem alle fremme på samme tid før..... Gad vide om der egentlig er plads til dem alle *GGG* Både gemalen og jeg har massere af bøger... Så det bliver spændende....
Mine sår bliver ikke bedre, tværdigmod... Nogle dage er dog værrer end andre.... Som i dag, den mindste startede dagen, med virkelig at køre med klatten... For pokker hun tester grænser for tiden... Nå men måtte have afløb og det skulle ikke være vildt på hende.... Af med det ene og så det andet.... Så på en mere behersket måde, få sat hende lidt på plads....
Fuck det er træls at starte dagen på den måde :-(
Men jeg syntes at den er hård.....
Den ene uge efter den anden sejler derudad... I et tempo hvor selv jeg må gispe efter vejret....
Hverdags tingene herhjemme bliver ikke gjort... Jeg når det ganske simpelt ikke.... Jeg aner ikke hvordan jeg skal få tingene til at hænge sammen...
Min ældste datter kom forbi for første gang, siden hun flyttede herfra... Det var vildt underligt...
Dog positivt.... Hun lyder til at have accepteret at skulle flytte til observations hjemmet.... Det er godt nok noget af en lettelse......
Jeg er ved at få malet det værelse der var hendes, men som skal blive vores soveværelse.... Det bliver rart når det er færdigt, så her jeg ikke det hængende over hovedet.....
Så vi kommer nok til at bruge vores næste børnefri weekend, på at flytte rundt.... Det fede ved det er at vi kommer i et nord-vendt værelse frem for vores nuværende syd-vendte.... Og at vores nuværende soveværelse skal laves til bibliotek.... Vi har en hel masse flyttekasser på loftet, fyldte med bøger.... Det bliver dejligt når vi kan få dem frem igen.... Tror faktisk ikke vi har haft dem alle fremme på samme tid før..... Gad vide om der egentlig er plads til dem alle *GGG* Både gemalen og jeg har massere af bøger... Så det bliver spændende....
Mine sår bliver ikke bedre, tværdigmod... Nogle dage er dog værrer end andre.... Som i dag, den mindste startede dagen, med virkelig at køre med klatten... For pokker hun tester grænser for tiden... Nå men måtte have afløb og det skulle ikke være vildt på hende.... Af med det ene og så det andet.... Så på en mere behersket måde, få sat hende lidt på plads....
Fuck det er træls at starte dagen på den måde :-(
onsdag, september 27, 2006
Alt for meget !!!
Har alt for meget om ørene for tiden.... Når ikke en brøkdel af det jeg skal.... Vasketøjs bunkerne bliver størrer og størrer..... OG typisk mig... Så var jeg jo lige nød til at afbryde skriveriet, for at få sat noget tøj igang.... Ellers bliver bunkerne jo ved med at vokse....
I dag er åbenbart slem.... Mine 2 sår er allerede åbne og dagen er jo kun 3 timer gammel....
Kan ikke beslutte mig til om jeg skal tage mig den lur jeg har brug for, i hverfalde inde i mit hoved, men som jeg alligevel ikke får, fordi at jeg hele tiden vender og drejer mig..... Kan ikke finde den ro jeg har brug for..... Og så ender det jo med at jeg istedet bliver irriteret....
Kunne være at jeg skulle forsøge at få ryddet lidt op istedet for.... Her trænger i den grad til en kærlig hånd...
I dag er åbenbart slem.... Mine 2 sår er allerede åbne og dagen er jo kun 3 timer gammel....
Kan ikke beslutte mig til om jeg skal tage mig den lur jeg har brug for, i hverfalde inde i mit hoved, men som jeg alligevel ikke får, fordi at jeg hele tiden vender og drejer mig..... Kan ikke finde den ro jeg har brug for..... Og så ender det jo med at jeg istedet bliver irriteret....
Kunne være at jeg skulle forsøge at få ryddet lidt op istedet for.... Her trænger i den grad til en kærlig hånd...
mandag, september 25, 2006
Min kontakt person
Min kontakt person har været her.... Jeg har efterhånden vænnet mig til at hun kommer... Det er rart at snakke om de ting der sker og hvorfor....
En ting der er fedt... Det er at jeg kan snakke med hende om mine sår.... Og nødvendigheden af at jeg har dem lige nu.... Jeg bliver ikke set ned til pga. dem. De er faktisk legitime...
Jeg var engang hos lægen for at få tilset et sår, der så skidt ud... Da han hørte at jeg selv havde lavdet det, klaskede han et plaster på, med et "Sådanne".... Og jeg som var bekymret over om der mon var gået betændelse i.... Det er i forvejen skide svært at få tilset sådanne et sår..... Jeg vedjo godt at det ikke er normalt.... Det var en temmelig neder oplevelse..
Nok derfor er det rart at det er ok.... Ikke ok som i fedt du har gjort det... Men ok, fordi at det nu engang er det der er brug for i mit liv, her og nu..... Om en måned kan det være vendt igen.... Det er bare sjovt at jeg har en "pille-negl" der pludselig er blevet lang...
For 1 år siden besluttede jeg mig til at begynde at bide negle igen.... Tænkte at det var bedre at bide i dem, end at have de sår.... Og pludselig er der en lang negl ???? Wired, kan ikke rigtig fatte at jeg ikke har bidt den.... Men det hænger jo nok sammen med at jeg psykisk er gået ned ad bakke, og simpelthen har glemt det....
Jeg bliver så pokkers glemsom, når det ikke går helt fedt.....
Det komiske er at jeg på andre område har et enormt overskud.... Jeg rykker så mange andre steder.... Måske jeg skulle geare lidt ned, selvom at overskudet er der... Så kunne det være at der var mere balance i tingene....
Jeg ved godt at det har været meget meget værrer med mine sår... Så det egentligt er en stor forbedring i forhold tidligere... Skal prøve at se positivt på tingene... Men det er nu svært, når jeg egentligt gerne ville være helt fri for de sår.....
En ting der er fedt... Det er at jeg kan snakke med hende om mine sår.... Og nødvendigheden af at jeg har dem lige nu.... Jeg bliver ikke set ned til pga. dem. De er faktisk legitime...
Jeg var engang hos lægen for at få tilset et sår, der så skidt ud... Da han hørte at jeg selv havde lavdet det, klaskede han et plaster på, med et "Sådanne".... Og jeg som var bekymret over om der mon var gået betændelse i.... Det er i forvejen skide svært at få tilset sådanne et sår..... Jeg vedjo godt at det ikke er normalt.... Det var en temmelig neder oplevelse..
Nok derfor er det rart at det er ok.... Ikke ok som i fedt du har gjort det... Men ok, fordi at det nu engang er det der er brug for i mit liv, her og nu..... Om en måned kan det være vendt igen.... Det er bare sjovt at jeg har en "pille-negl" der pludselig er blevet lang...
For 1 år siden besluttede jeg mig til at begynde at bide negle igen.... Tænkte at det var bedre at bide i dem, end at have de sår.... Og pludselig er der en lang negl ???? Wired, kan ikke rigtig fatte at jeg ikke har bidt den.... Men det hænger jo nok sammen med at jeg psykisk er gået ned ad bakke, og simpelthen har glemt det....
Jeg bliver så pokkers glemsom, når det ikke går helt fedt.....
Det komiske er at jeg på andre område har et enormt overskud.... Jeg rykker så mange andre steder.... Måske jeg skulle geare lidt ned, selvom at overskudet er der... Så kunne det være at der var mere balance i tingene....
Jeg ved godt at det har været meget meget værrer med mine sår... Så det egentligt er en stor forbedring i forhold tidligere... Skal prøve at se positivt på tingene... Men det er nu svært, når jeg egentligt gerne ville være helt fri for de sår.....
lørdag, september 23, 2006
Lyst til at kaste op
Puha den er slem for tiden.... Jeg har noget kaos jeg ikke at stedfæste, men det giver mig lyst/trang til at kaste op, mit ene sår lindre den lyst, men det er for pokker kun for en kort bemærkning.....
Jeg kan godt se at der selvfølgelig skal komme en reaktion på alt det med min datter, men for pokker, havde ikke troet at det ville knække mig.... Og det er hvad jeg føler at det gør....
Det var SÅ slemt i går, at jeg ikke følte at det kunne blive værrer.... Så jeg var selv med til at afleverer mine 3 mindste til deres far.... Jeg har af frygt for ham ikke set ham i 4 år nu....
Jeg har psykisk gjort mig klar til at skulle igang med at bearbejde den syglige angst for ham, når vi var kommet lidt vidre med min ældste datter... Men pt. er mine følelser så kaotiske at det ikke føltes, at det kunne blive værrer.....
Se det var en fed oplevelse.... En pragtfuld sejr.... Jeg stod der ansigt til ansigt med ham, tog ham direkte med bukserne nede.... Hold kæft det var fedt at se ham måbe... Jeg fik sagt et par ting omkring pigerne, uden en rystet stemme... Og jeg jublede bagefter....
Jeg gjorde det, jeg gjorde det endelig......
Jeg kan godt se at der selvfølgelig skal komme en reaktion på alt det med min datter, men for pokker, havde ikke troet at det ville knække mig.... Og det er hvad jeg føler at det gør....
Det var SÅ slemt i går, at jeg ikke følte at det kunne blive værrer.... Så jeg var selv med til at afleverer mine 3 mindste til deres far.... Jeg har af frygt for ham ikke set ham i 4 år nu....
Jeg har psykisk gjort mig klar til at skulle igang med at bearbejde den syglige angst for ham, når vi var kommet lidt vidre med min ældste datter... Men pt. er mine følelser så kaotiske at det ikke føltes, at det kunne blive værrer.....
Se det var en fed oplevelse.... En pragtfuld sejr.... Jeg stod der ansigt til ansigt med ham, tog ham direkte med bukserne nede.... Hold kæft det var fedt at se ham måbe... Jeg fik sagt et par ting omkring pigerne, uden en rystet stemme... Og jeg jublede bagefter....
Jeg gjorde det, jeg gjorde det endelig......
fredag, september 22, 2006
Venter på mere hjælp
Jeg har bedt om mere hjælp, så nu venter jeg på at der kommer en psykiater på mig igen....
Det bliver mere og mere synligt for mig, at jeg har brug for hjælp.... Ved den mindste modgang, flår jeg hul på mig selv... Og det dunker jeg mig så selv i hovedet med bagefter.... Og så køre spiralen, den forkerte vej....
En lille bitte ting, som at min Degu, smuttede ud af hendes bur, og vupti, hul igen....
Det er godt at min 3 piger skal afsted i dag... Så jeg kan få lidt ro omkring mig.... Prøve at samle mig lidt....
Min ældste er til hendes første af 6 psykolog samtaler i dag, som skal ende ud i en rapport om hvordan hun har det og hvordan hun bedst kan hjælpes....
Når rapporten er færdig engang i oktober, (regner jeg med) så skal sagsbehandler og jeg ind til en gennemgang af rapporten.... Den gruer jeg lidt for.... Men samtidig ved jeg at det er godt at den bliver lavet...
På mandag kommer min kontaktperson på besøg, hende vil jeg gerne have med som bisidder, når vi skal til gennemgang, ved ikke hvordan jeg vil reagerer på udfaldet, så er det bedre at have noget støtte, for en sikkerheds skyld....
Det bliver mere og mere synligt for mig, at jeg har brug for hjælp.... Ved den mindste modgang, flår jeg hul på mig selv... Og det dunker jeg mig så selv i hovedet med bagefter.... Og så køre spiralen, den forkerte vej....
En lille bitte ting, som at min Degu, smuttede ud af hendes bur, og vupti, hul igen....
Det er godt at min 3 piger skal afsted i dag... Så jeg kan få lidt ro omkring mig.... Prøve at samle mig lidt....
Min ældste er til hendes første af 6 psykolog samtaler i dag, som skal ende ud i en rapport om hvordan hun har det og hvordan hun bedst kan hjælpes....
Når rapporten er færdig engang i oktober, (regner jeg med) så skal sagsbehandler og jeg ind til en gennemgang af rapporten.... Den gruer jeg lidt for.... Men samtidig ved jeg at det er godt at den bliver lavet...
På mandag kommer min kontaktperson på besøg, hende vil jeg gerne have med som bisidder, når vi skal til gennemgang, ved ikke hvordan jeg vil reagerer på udfaldet, så er det bedre at have noget støtte, for en sikkerheds skyld....
torsdag, september 21, 2006
Hård Periode
Jeg er vist inde i en temmelig hård periode.... Mine sår får dårligt lov til at hele før, såret bliver flået af igen...
Dette giver en midlertidig, forløsning af indestængt frustration.... "Forløsningen" er vidunderlig og efterlader mig med en "Ahhhhhhhhhhhh" følelse...
Bagsiden er at dette dog ikke vare særligt lang tid...Og efterlade mig med en "æv ikke igen" følelse....
I dag har været extra slem.... Presset indefra var så slemt at jeg havde lyst til at kaste op, for at slippe af med den.... (Ved også godt at det heller ikke virker)
Ovenpå den sidste uge der har været slem.... Besluttede jeg mig til at ringe til min datters plejeforældre og sige at jeg simpelthen ikke magtede at skulle til fødselsdag.. Men om jeg istedet måtte kigge forbi og give hende gaverne....
Det måtte jeg godt, så sagt så gjort.... Tøsen blev vildt glad for gaven, det varmede sgu... At jeg alligevel kender hende godt nok til at ramme plet, hvad gaver angår.... Giver mig en fornemmelse af, at alt alligevel ikke er tabt...
Men nu må vi se.... Hun skal til den første psykolog samtale i morgen, på mandag skal hun besøge observationshjemmet og mandag er også dagen hvor hun skal til en samtale mere.... Spændende !!!
Dette giver en midlertidig, forløsning af indestængt frustration.... "Forløsningen" er vidunderlig og efterlader mig med en "Ahhhhhhhhhhhh" følelse...
Bagsiden er at dette dog ikke vare særligt lang tid...Og efterlade mig med en "æv ikke igen" følelse....
I dag har været extra slem.... Presset indefra var så slemt at jeg havde lyst til at kaste op, for at slippe af med den.... (Ved også godt at det heller ikke virker)
Ovenpå den sidste uge der har været slem.... Besluttede jeg mig til at ringe til min datters plejeforældre og sige at jeg simpelthen ikke magtede at skulle til fødselsdag.. Men om jeg istedet måtte kigge forbi og give hende gaverne....
Det måtte jeg godt, så sagt så gjort.... Tøsen blev vildt glad for gaven, det varmede sgu... At jeg alligevel kender hende godt nok til at ramme plet, hvad gaver angår.... Giver mig en fornemmelse af, at alt alligevel ikke er tabt...
Men nu må vi se.... Hun skal til den første psykolog samtale i morgen, på mandag skal hun besøge observationshjemmet og mandag er også dagen hvor hun skal til en samtale mere.... Spændende !!!
tirsdag, september 19, 2006
At komme vidre
Hvordan gør man så det.... ??
Det er sgi ikke nemt, specielt ikke når pigebarnet hele tiden kommer salt i såret...
Nu vil hun heller ikke komme hjem til hendes fødselsdag... Hun kunne ikke engang selv ringe og inviterer familien til fødselsdag.....
Og så bliver jeg sgu stædig..... (Måske barnlig stædig) Men jeg vil fandeme ikke ned og fejre min datter hos hendes plejefamilie, specielt ikke når hun ikke engang selv kan finde ud af at inviterer....
Helt ærligt...
Det er sgi ikke nemt, specielt ikke når pigebarnet hele tiden kommer salt i såret...
Nu vil hun heller ikke komme hjem til hendes fødselsdag... Hun kunne ikke engang selv ringe og inviterer familien til fødselsdag.....
Og så bliver jeg sgu stædig..... (Måske barnlig stædig) Men jeg vil fandeme ikke ned og fejre min datter hos hendes plejefamilie, specielt ikke når hun ikke engang selv kan finde ud af at inviterer....
Helt ærligt...
fredag, september 15, 2006
Mit manuskript
Allerede som helt lille begynder man at skrive på sit eget manuskript.... Hvis jeg gør sådanne, så reagerer andre sådanne.... Hvis jeg siger sådanne, så ....... OSV.
Når man så bliver voksen, er der skrevet en hel masse og for det meste ved man hvordan man skal forholde sig, til det man oplever....
Mit manuskript, har indtil for nyligt været helt blankt, jeg har ikke fattet hvorfor andre reagerede på den måde de gjorde overfor mig.... Da jeg i 2003 blev indlagt på dagpsykiatrisk afdeling, begyndte jeg ved år 0... Så brugte jeg 1 år på at få det så godt at jeg selv kunne tage ansvar igen....
Jeg var SÅ langt nede at jeg gik i banken og skrev en fuldkommen fuldmagt til at min nuværende mand, frit kunne bruge min konto, således at når, ja når og ikke hvis, jeg blev indlagt på den lukkede, så havde han stadig hånd i hanke med økonomien...Jeg blev heldigvis aldrig døgn indlagt, men jeg var sikker på at det ville komme.
I 2004, blev jeg udskrevet fra dagpsykiatrisk, flyttede væk og startede et nyt liv med min familie.... Og langsomt men sikkert er jeg begyndt at lære.... Nu 2 år efter kan jeg endelig sige at mit manuskript ER begyndt at blive skrevet :-D
Når man så bliver voksen, er der skrevet en hel masse og for det meste ved man hvordan man skal forholde sig, til det man oplever....
Mit manuskript, har indtil for nyligt været helt blankt, jeg har ikke fattet hvorfor andre reagerede på den måde de gjorde overfor mig.... Da jeg i 2003 blev indlagt på dagpsykiatrisk afdeling, begyndte jeg ved år 0... Så brugte jeg 1 år på at få det så godt at jeg selv kunne tage ansvar igen....
Jeg var SÅ langt nede at jeg gik i banken og skrev en fuldkommen fuldmagt til at min nuværende mand, frit kunne bruge min konto, således at når, ja når og ikke hvis, jeg blev indlagt på den lukkede, så havde han stadig hånd i hanke med økonomien...Jeg blev heldigvis aldrig døgn indlagt, men jeg var sikker på at det ville komme.
I 2004, blev jeg udskrevet fra dagpsykiatrisk, flyttede væk og startede et nyt liv med min familie.... Og langsomt men sikkert er jeg begyndt at lære.... Nu 2 år efter kan jeg endelig sige at mit manuskript ER begyndt at blive skrevet :-D
torsdag, september 14, 2006
Erkendelse !
Det største og vigtigste skridt for at få det bedre er at erkende at man er Psykisk Syg...
Personligt har jeg altid vidst at jeg var anderledes, men at være anderledes er jo ikke det samme som at være psykisk syg !!!!
Da jeg i 2002 pludselig fik det vildt dårligt... Mit liv blev gennemsyret af angst... Og alt var noget lort... Jeg kunne ikke overskue en skid....
Jeg fik noget antidepressiv og senere en henvisning til en psykiater.. Den psykiater var gak i låget.... Mildest talt... Så ham var jeg hos 2 gange.... Og jeg fik det kun værrer af den oplevelse.... Så fik jeg en ny henvisning, men blot til en anden psykiater samme sted.....
Ventetid, ventetid og ventetid... Og jeg fik det ikke bedre.... Jeg fik mindre psykotiske anfald... Jeg magtede ikke mine børn mere end 5-10 min. af gangen....
Så besluttede kommunen sig til at de ville have en diagnose på mig.... Først følte jeg det som om de ikke troede på at jeg havde det så skidt som jeg havde det....
Men efter undersøgelsen, var jeg glad.... Glad for første gang i et helt år.....
Pludselig var der sat ord på, hvad der var galt.... Men det var også en stor overvældelse... Jeg gik fra "Almindelig" anderledes til Psykisk Syg med hele 5 forskellige diagnoser.....
Jeg blev sat op fra 2 * 75 mg. efexor til 300 mg samt 30 mg remeron til natten... Og dette udover det beroligende jeg i forvejen fik.. Alprox 3 * 0,5 dagen....
Men er jeg SÅ glad for min medicin... Selvfølgelig er det pisse træls at skulle æde piller hver eneste dag.... Men jeg ved også godt hvor jeg ville være uden.... Så derfor priser jeg mig lykkelig for dem.....
Personligt har jeg altid vidst at jeg var anderledes, men at være anderledes er jo ikke det samme som at være psykisk syg !!!!
Da jeg i 2002 pludselig fik det vildt dårligt... Mit liv blev gennemsyret af angst... Og alt var noget lort... Jeg kunne ikke overskue en skid....
Jeg fik noget antidepressiv og senere en henvisning til en psykiater.. Den psykiater var gak i låget.... Mildest talt... Så ham var jeg hos 2 gange.... Og jeg fik det kun værrer af den oplevelse.... Så fik jeg en ny henvisning, men blot til en anden psykiater samme sted.....
Ventetid, ventetid og ventetid... Og jeg fik det ikke bedre.... Jeg fik mindre psykotiske anfald... Jeg magtede ikke mine børn mere end 5-10 min. af gangen....
Så besluttede kommunen sig til at de ville have en diagnose på mig.... Først følte jeg det som om de ikke troede på at jeg havde det så skidt som jeg havde det....
Men efter undersøgelsen, var jeg glad.... Glad for første gang i et helt år.....
Pludselig var der sat ord på, hvad der var galt.... Men det var også en stor overvældelse... Jeg gik fra "Almindelig" anderledes til Psykisk Syg med hele 5 forskellige diagnoser.....
Jeg blev sat op fra 2 * 75 mg. efexor til 300 mg samt 30 mg remeron til natten... Og dette udover det beroligende jeg i forvejen fik.. Alprox 3 * 0,5 dagen....
Men er jeg SÅ glad for min medicin... Selvfølgelig er det pisse træls at skulle æde piller hver eneste dag.... Men jeg ved også godt hvor jeg ville være uden.... Så derfor priser jeg mig lykkelig for dem.....
onsdag, september 13, 2006
Lang tid siden
Hmmm det er ikke fordi at jeg trænger mig på, vel ?
Jeg overdriver vist ikke, nærmere underdriver... (Hedder det sådanne??)
Hverdagen er begyndt at melde sig....
Vintersporten og andre vintersysler er så små gået igang....
På Søndag skal LEHHB og jeg hente et par Ørkenrotte tøser, tror vi begge glæder os helt vildt.... Hende mest til en tur alene med mor... OG jeg til at se et par rotter og så at få mine tøser hjem....
Så vi begynder efterhånden at have en hel del dyr.....
Det er rigtigt rart at have gnavere igen.... Det havde jeg også da jeg var yngre... Ikke så lang tid ad gangen, men har da haft nogle stykker... Jeg er blevet bedre til at fastholde interessen for de ting jeg kaster mig ud i....
Manden siger at det altså ikke bringer datteren tilbage.... Jeg ved det, jeg ved det..
Og når snakken falder på hende.... Ja så har jeg åbenbart lavet en typisk psykisk syg mor fejltagelse...
Jeg forsøgte at give min datter alt det jeg selv manglede som barn....
Men bare fordi at jeg selv manglede det, er det ikke det samme som at min datter har brug for det....
Der skal nu laves en psykologisk rapport på min datter... Det er jeg glad for... OG jeg frygter det også.... Jeg er SÅ forbandet bange for at hun også er borderliner..... Eller noget helt andet....
Jeg skal til en forsamtale med det psykologiske team torsdag i næste uge.... Hvor jeg skal fortælle om hendes barndom...... Og derefter skal hun til 6 samtaler og så er der en eller to afsluttende samtaler, de afsluttende skal jeg til.....
Jeg håber og beder om at min datter er klogere end jeg var da jeg var 16 år... Dengang jeg blev tilbudt en plads på en UngdomsPsykiatrisk afdeling. Men sagde Nej, for det var ikke mig der var noget galt med... Det var jo mine hjernedøde forældre...
Jeg krydser alt hvad jeg kan, for at alt går som det skal gå....
Jeg overdriver vist ikke, nærmere underdriver... (Hedder det sådanne??)
Hverdagen er begyndt at melde sig....
Vintersporten og andre vintersysler er så små gået igang....
På Søndag skal LEHHB og jeg hente et par Ørkenrotte tøser, tror vi begge glæder os helt vildt.... Hende mest til en tur alene med mor... OG jeg til at se et par rotter og så at få mine tøser hjem....
Så vi begynder efterhånden at have en hel del dyr.....
Det er rigtigt rart at have gnavere igen.... Det havde jeg også da jeg var yngre... Ikke så lang tid ad gangen, men har da haft nogle stykker... Jeg er blevet bedre til at fastholde interessen for de ting jeg kaster mig ud i....
Manden siger at det altså ikke bringer datteren tilbage.... Jeg ved det, jeg ved det..
Og når snakken falder på hende.... Ja så har jeg åbenbart lavet en typisk psykisk syg mor fejltagelse...
Jeg forsøgte at give min datter alt det jeg selv manglede som barn....
Men bare fordi at jeg selv manglede det, er det ikke det samme som at min datter har brug for det....
Der skal nu laves en psykologisk rapport på min datter... Det er jeg glad for... OG jeg frygter det også.... Jeg er SÅ forbandet bange for at hun også er borderliner..... Eller noget helt andet....
Jeg skal til en forsamtale med det psykologiske team torsdag i næste uge.... Hvor jeg skal fortælle om hendes barndom...... Og derefter skal hun til 6 samtaler og så er der en eller to afsluttende samtaler, de afsluttende skal jeg til.....
Jeg håber og beder om at min datter er klogere end jeg var da jeg var 16 år... Dengang jeg blev tilbudt en plads på en UngdomsPsykiatrisk afdeling. Men sagde Nej, for det var ikke mig der var noget galt med... Det var jo mine hjernedøde forældre...
Jeg krydser alt hvad jeg kan, for at alt går som det skal gå....
mandag, august 14, 2006
HJÆLP
Min mand har fået arbejde.... Og jeg er bare SÅ træt og nedkørt nu....
Nej spøg til side... Det er fedt at han har fået arbejde.....
Men min "normale" hverdag har været op 7-7.30, så er han kommet hjem ved middagstid og har været hjemme derefter..
I dag op mellem 6-6.30, og han er først kommet hjem kl. 15.30.. Den mindste startede i børnehave i dag efter 7 ugers sommerferie, Så ned og afleverer hende, hjem og være mor til de andre, ned og handle og hente den mindste hjem igen.... Gennemblødte, for pludselig er der efterårsvejr ude.....
Hvis jeg skal tilbage før sommerferien.. Så har vi stået op kl. 7.00 skolebørn afsted 7.45, resten har jeg fulgt kort tid efter i børnehave... Så hjem og slappe af (Geare ned) ind og sove 1-1½ time, vågne og slappe af. Så ned og handle, hente de 2 mindste. og kl. 16.00 var alle hjemme....
I dag kan jeg virkelig mærke at jeg mangler min lur, jeg mangler ro omkring mig.... Alt kørt i extremt højt gear..... Og jeg har svært ved at holde mit eget gear nede....
Hold da op hvor jeg glæder mig til i overmorgen... I morgen er det LIHB's første skoledag, så der bliver ikke meget ro.... Når hun er færdig i skolen skal hun så have sin første dag i SFO... Jeg skal vænne mig til at jeg nu har et barn mere hjemme efter skoletid.... Men det er nu også ok.... Så længe at jeg kan få arbejdet min lur ind i systemet, så jeg ikke skal undvære den.....
Okie....Maden kalder og jeg må hellere reagerer.....
Nej spøg til side... Det er fedt at han har fået arbejde.....
Men min "normale" hverdag har været op 7-7.30, så er han kommet hjem ved middagstid og har været hjemme derefter..
I dag op mellem 6-6.30, og han er først kommet hjem kl. 15.30.. Den mindste startede i børnehave i dag efter 7 ugers sommerferie, Så ned og afleverer hende, hjem og være mor til de andre, ned og handle og hente den mindste hjem igen.... Gennemblødte, for pludselig er der efterårsvejr ude.....
Hvis jeg skal tilbage før sommerferien.. Så har vi stået op kl. 7.00 skolebørn afsted 7.45, resten har jeg fulgt kort tid efter i børnehave... Så hjem og slappe af (Geare ned) ind og sove 1-1½ time, vågne og slappe af. Så ned og handle, hente de 2 mindste. og kl. 16.00 var alle hjemme....
I dag kan jeg virkelig mærke at jeg mangler min lur, jeg mangler ro omkring mig.... Alt kørt i extremt højt gear..... Og jeg har svært ved at holde mit eget gear nede....
Hold da op hvor jeg glæder mig til i overmorgen... I morgen er det LIHB's første skoledag, så der bliver ikke meget ro.... Når hun er færdig i skolen skal hun så have sin første dag i SFO... Jeg skal vænne mig til at jeg nu har et barn mere hjemme efter skoletid.... Men det er nu også ok.... Så længe at jeg kan få arbejdet min lur ind i systemet, så jeg ikke skal undvære den.....
Okie....Maden kalder og jeg må hellere reagerer.....
tirsdag, august 01, 2006
Sommerferien er slut
Så er den lange sommerferie ovre... Pigerne er sendt på den sidste del af deres sommerferie hos deres far...De kommer før hjem igen næste søndag...
Skal jeg så slappe af.... Nope, jeg har 117 projekter jeg skal have ordnet mens de er afsted... Jamen skal jeg da ikke holde ferie... JO, mine øre skal slappe af.... Ingen små piger der hele tiden siger Moar moar..... Må jeg, må jeg.... Bla bla bla bla...
Hvor er det dog pragtfuldt..... Ingen små stemmer inde i mit hoved i 14 dage.... Må indrømme at jeg var rastløs i går aftes, ved ikke præcis hvad det skyldes, men vil tro at den overdøvende ro, var synderen... Men ok så fik jeg kommet igang med det ene projekt...
LEHB skal have malet hendes seng... Så den er jeg begyndt at slibe ned....
Skal jeg så slappe af.... Nope, jeg har 117 projekter jeg skal have ordnet mens de er afsted... Jamen skal jeg da ikke holde ferie... JO, mine øre skal slappe af.... Ingen små piger der hele tiden siger Moar moar..... Må jeg, må jeg.... Bla bla bla bla...
Hvor er det dog pragtfuldt..... Ingen små stemmer inde i mit hoved i 14 dage.... Må indrømme at jeg var rastløs i går aftes, ved ikke præcis hvad det skyldes, men vil tro at den overdøvende ro, var synderen... Men ok så fik jeg kommet igang med det ene projekt...
LEHB skal have malet hendes seng... Så den er jeg begyndt at slibe ned....
mandag, juli 24, 2006
mandag, juli 17, 2006
Elskov
For mig har sex altid været det samme som kærlighed.... Ingen orgasme ingen kærlighed....
Drøn frustrerende, for det er sgu ikke altid at man kan.....
Langsomt er jeg begyndt at åbne op for kærligheden i daglig dagen, men det har været og er stadig en stor kamp.... Tænk at man som 33 årige skal lære hvad kærlighed er!!!!
Gemalen har været godt træt af mit enorme behov.... Og træt af at det hele tiden skal være det samme...Bare for at være sikker på at jeg får noget ud af det......
De første par år, bedte jeg på mine grædende knæ om at få sex..... Men nu har jeg accepteret at så ofte som jeg ønsker det.... Så ofte får jeg det ikke..... Jeg ønsker ikke at lægge pres på ham.... Så det er først når jeg er ved at gå ned, pga manglende "Kærlighed" at jeg siger noget..... Jeg tør ikke begynde at spørge ham før...Vil ikke lægge pres på ham......
I dette tilfælde er det vist alt eller intet...... Jeg tør ikke give slip, er bange for at vi ender tilbage på presset igen.....
I går gik alt anderledes.... Han kom ud til mig i badet, pirrede mig lidt inden vi fik tørt os og ind i sengen... Da jeg kom ind i sovbeværelset havde han tændt stearinlys....
Vi elskede i stearinlysets skær.... For første gange i mange mange år..... Havde jeg elskov og ikke bare sex.
Drøn frustrerende, for det er sgu ikke altid at man kan.....
Langsomt er jeg begyndt at åbne op for kærligheden i daglig dagen, men det har været og er stadig en stor kamp.... Tænk at man som 33 årige skal lære hvad kærlighed er!!!!
Gemalen har været godt træt af mit enorme behov.... Og træt af at det hele tiden skal være det samme...Bare for at være sikker på at jeg får noget ud af det......
De første par år, bedte jeg på mine grædende knæ om at få sex..... Men nu har jeg accepteret at så ofte som jeg ønsker det.... Så ofte får jeg det ikke..... Jeg ønsker ikke at lægge pres på ham.... Så det er først når jeg er ved at gå ned, pga manglende "Kærlighed" at jeg siger noget..... Jeg tør ikke begynde at spørge ham før...Vil ikke lægge pres på ham......
I dette tilfælde er det vist alt eller intet...... Jeg tør ikke give slip, er bange for at vi ender tilbage på presset igen.....
I går gik alt anderledes.... Han kom ud til mig i badet, pirrede mig lidt inden vi fik tørt os og ind i sengen... Da jeg kom ind i sovbeværelset havde han tændt stearinlys....
Vi elskede i stearinlysets skær.... For første gange i mange mange år..... Havde jeg elskov og ikke bare sex.
onsdag, juli 12, 2006
Ferie = Fri (Nej)
Nej gu er det røv og nøgler....
Min søster ringede og fortalte den mest wired situation.... Som bare er total kaos i hendes liv.... Og det står min datter så midt i.... WHAT.... Det er sgu ikke det hun har brug for nu....
Nå men kontakt til hendes mormor som hun jo skulle være ved.... Men tøsen vil ikke derhen... Og min mor vil intet gøre....
Jeg kan ikke sidde her og accepterer at min datter, som er kaos i sig selv.... Nu også har et kaos omkring sig... Hun skulle over på ferie over og give bare lidt slip....
Nå men når mormor ikke vil tage ansvar.... Så er jeg sgu nød til det...... Kan ikke bare sidde her og accepterer at hun står midt i det, uden anden ansvarlig voksen omkring sig, end en voksen med total kaos i sit liv...
Så jeg tog tlf. og ringede til vores sagsbehandler, men hun er selvfølgelig ikke at træffe i dag... Kunne ringe igen i morgen efter kl. 10, men det er da ikke hurtigt nok... For fanden....
Nå men jeg skulle ned og købe ind og brugte tiden til at tænke over hvad jeg så kunne gøre... Så jeg ringede til hendes plejeForældre, som også syntes at det virkede forkert....
Jeg aner ikke hvad der sker, kan ikke rigtigt gøre noget.... Men føler at jeg går på nåle... Hvornår ringer en fra min familie og angriber mig for at have faldet dem i ryggen....
Men står valget imellem min datter og så den del af min familie der ligger ud over den jeg bor i... Ja så falder valget på min datter... I det "Spil" vil hun altid komme i første række...
Men nu vil tiden vise hvad der sker...... Jeg prøver at tage tingene som de kommer... Også selvom at det er drøn svært.....
Min søster ringede og fortalte den mest wired situation.... Som bare er total kaos i hendes liv.... Og det står min datter så midt i.... WHAT.... Det er sgu ikke det hun har brug for nu....
Nå men kontakt til hendes mormor som hun jo skulle være ved.... Men tøsen vil ikke derhen... Og min mor vil intet gøre....
Jeg kan ikke sidde her og accepterer at min datter, som er kaos i sig selv.... Nu også har et kaos omkring sig... Hun skulle over på ferie over og give bare lidt slip....
Nå men når mormor ikke vil tage ansvar.... Så er jeg sgu nød til det...... Kan ikke bare sidde her og accepterer at hun står midt i det, uden anden ansvarlig voksen omkring sig, end en voksen med total kaos i sit liv...
Så jeg tog tlf. og ringede til vores sagsbehandler, men hun er selvfølgelig ikke at træffe i dag... Kunne ringe igen i morgen efter kl. 10, men det er da ikke hurtigt nok... For fanden....
Nå men jeg skulle ned og købe ind og brugte tiden til at tænke over hvad jeg så kunne gøre... Så jeg ringede til hendes plejeForældre, som også syntes at det virkede forkert....
Jeg aner ikke hvad der sker, kan ikke rigtigt gøre noget.... Men føler at jeg går på nåle... Hvornår ringer en fra min familie og angriber mig for at have faldet dem i ryggen....
Men står valget imellem min datter og så den del af min familie der ligger ud over den jeg bor i... Ja så falder valget på min datter... I det "Spil" vil hun altid komme i første række...
Men nu vil tiden vise hvad der sker...... Jeg prøver at tage tingene som de kommer... Også selvom at det er drøn svært.....
Flettet ryglæn
Så blev jeg endelig færdig med mit ryglæn.... Taget i betagtning af at det er mit første, så syntes jeg at den er blevet temmelig flot.....Jeg havde lidt bøvl med at slutten flettet i toppen.... Men alt i alt et godt resultat....
Det bliver bestemt ikke den sidste, jeg laver....
Næste gang skal jeg bare have lidt flere stager og den skal gå lidt mere rundt om stubben.... Tror at den vil blive endnu bedre af det :-)
mandag, juli 10, 2006
Ferietid
Var ved kysten og fiske i går.... Ikke særligt længe, og i hård modvind...Fangede ikke noget, men det var nu alligevel rart at få kastet lidt med snørren.... Manden tog ungerne med og de hyggede sig i vandet..... Lige indtil at regnen silede ned...Så mødtes vi igen ved bilen og drog hjem...
Jeg nød det korte men meget tiltrængte fri-rum... Bare lade tiden stå stille, nyde naturen og bare lægge alt andet til side....
Jeg fletter stadig på mit ryglæn, jeg er igang med at lave på en træstubbe... Ungerne kigger intresseret med engang imellem....
LEHB er noget af en prøvelse for tiden.... Hun ruskede i går LIHB, fordi at hun ikke ville rette sig efter hvad hun sagde... Hmmmm
I dag sage LIHB fra over for LEHB, nede midt i brugsen.... hvilket fik LEHB til at så hende... Hvad pokker går der dog af hende for tiden.... ??????
Jeg forsøger som noget nyt at sige "Det er bare ikke i orden" istedet for at råbe af hende.... Ved ikke om det virker... Men det virker ihverfalde lige så godt som at råbe... Så måske er det alligevel bedre ????
Vejret har ændret sig... Det gør det lidt sværer at gøre noget udenfor end ellers.... Hmmmm skal vist til at finde på noget vi kan gøre...Ellers køre vi rigtig træt af hinanden snart ....
Jeg snakkede med min mor i dag.... Hun bekræftigede at den ældste ikke har det godt.... Hun er meget trist og ked... Engang imellem kan hun ligge det til side..... Men godt har hun det ikke...
Egentligt rart at vi ikke er de eneste der kan se det....
Jeg nød det korte men meget tiltrængte fri-rum... Bare lade tiden stå stille, nyde naturen og bare lægge alt andet til side....
Jeg fletter stadig på mit ryglæn, jeg er igang med at lave på en træstubbe... Ungerne kigger intresseret med engang imellem....
LEHB er noget af en prøvelse for tiden.... Hun ruskede i går LIHB, fordi at hun ikke ville rette sig efter hvad hun sagde... Hmmmm
I dag sage LIHB fra over for LEHB, nede midt i brugsen.... hvilket fik LEHB til at så hende... Hvad pokker går der dog af hende for tiden.... ??????
Jeg forsøger som noget nyt at sige "Det er bare ikke i orden" istedet for at råbe af hende.... Ved ikke om det virker... Men det virker ihverfalde lige så godt som at råbe... Så måske er det alligevel bedre ????
Vejret har ændret sig... Det gør det lidt sværer at gøre noget udenfor end ellers.... Hmmmm skal vist til at finde på noget vi kan gøre...Ellers køre vi rigtig træt af hinanden snart ....
Jeg snakkede med min mor i dag.... Hun bekræftigede at den ældste ikke har det godt.... Hun er meget trist og ked... Engang imellem kan hun ligge det til side..... Men godt har hun det ikke...
Egentligt rart at vi ikke er de eneste der kan se det....
lørdag, juli 08, 2006
At give slip ihverfalde for en tid
Så er datteren taget på 4 ugers sommerferie, hos familien...
Jeg har kort snakket med de flest om vores møde og hvad vi oplevede...
Det er drøn vigtigt at hele hendes netværk står bag og støtter....
Støtter, både hende og vores beslutning....
Det er på tide at give slip, hvis ikke andet så bare for en tid.....
Jeg får brugt noget energi på at flette, men det går lidt i ged for mig... Og med at prøve mine nye udvidelsespakker til mit spil....
Manden sagde i går at han var stolt af mig... Stolt over at jeg ikke bare lod mig rive med, og installerer dem alle på en gang....
Hmmmm en træning i at være tålmodig *GGG* Det er sgi noget jeg godt kan bruge..... Så jeg har sat mig et mål, for hvornår jeg må installerer den næste pakke... Gud hvor åndsvagt.... Men på den anden side.... Jeg gå og glæder mig til at jeg har nået målet, for så kan jeg gå igang med den næste.....
Jeg har kort snakket med de flest om vores møde og hvad vi oplevede...
Det er drøn vigtigt at hele hendes netværk står bag og støtter....
Støtter, både hende og vores beslutning....
Det er på tide at give slip, hvis ikke andet så bare for en tid.....
Jeg får brugt noget energi på at flette, men det går lidt i ged for mig... Og med at prøve mine nye udvidelsespakker til mit spil....
Manden sagde i går at han var stolt af mig... Stolt over at jeg ikke bare lod mig rive med, og installerer dem alle på en gang....
Hmmmm en træning i at være tålmodig *GGG* Det er sgi noget jeg godt kan bruge..... Så jeg har sat mig et mål, for hvornår jeg må installerer den næste pakke... Gud hvor åndsvagt.... Men på den anden side.... Jeg gå og glæder mig til at jeg har nået målet, for så kan jeg gå igang med den næste.....
torsdag, juli 06, 2006
Dagen derpå
Puha, i går var hård...Det har kunne mærkes i dag....
Alle har vel været lidt kort for hovedet..... pga. varmen....
Jeg har været ekstra kort for hovedet... For det første fordi at jeg åbenbart altid skal være lidt mere "aggresiv" end alle andre.... Og så pga. mødet i går....
Jeg blev lige bombet en uge tilbage, følelses-mæssigt...... Jeg har haft et par ture med de 2 unger der har været hjemme i dag.... Manden kom hjem, mens jeg havde den største "arg" tur med den ene....
Han gik i bad, da han kom hjem.... Det rådet han mig også til...Bare for at køle lidt ned....
Jeg rejste mig fra min stol..Gik ind og tog bikini på og hoppede lige ud i poolen..... Hold da helt kæft, det var lækkert, lige at blive kølet helt ned.... Så kunne jeg tænke klart igen bagefter......
Måtte ringe og snakke med eks'en i dag...Han skulle snakke med ungerne, men den mindste var ikke kommet hjem.... Og på det tidspunkt havde jeg faktisk regnet med at hun ville være kommet... Men skidt med det.... Fik forklaret ham, at hun var i byen... Han fik så lov til at ringe senere, så han kunne snakke med dem på samme tid.... Det var faktisk ok.....
Jeg hader at snakke med ham.... Men ved også at det er bedst for vores unger, hvis vi kan snakke bare lidt sammen..... Jeg sidder stadig fast i angsten for ham....
Det er så lang tid siden, at jeg har set ham... Jeg burde også se at få arbejdet mig ud af den dumme angst....
Egentlig er jeg vel angst for angsten.... En meget dum spiral......
Den ældste tager på ferie i morgen... Og så er hun væk i 4 uger.... Havde hun boet her, havde det været ok.... Men det føles bare så forkert at hun skal på ferie, i så lang tid... Når man nu ved hvordan hun har det.....
Jeg er nød til at begynde at accepterer at hun ikke er her mere.... Jeg er nød til at give slip.....
Alle har vel været lidt kort for hovedet..... pga. varmen....
Jeg har været ekstra kort for hovedet... For det første fordi at jeg åbenbart altid skal være lidt mere "aggresiv" end alle andre.... Og så pga. mødet i går....
Jeg blev lige bombet en uge tilbage, følelses-mæssigt...... Jeg har haft et par ture med de 2 unger der har været hjemme i dag.... Manden kom hjem, mens jeg havde den største "arg" tur med den ene....
Han gik i bad, da han kom hjem.... Det rådet han mig også til...Bare for at køle lidt ned....
Jeg rejste mig fra min stol..Gik ind og tog bikini på og hoppede lige ud i poolen..... Hold da helt kæft, det var lækkert, lige at blive kølet helt ned.... Så kunne jeg tænke klart igen bagefter......
Måtte ringe og snakke med eks'en i dag...Han skulle snakke med ungerne, men den mindste var ikke kommet hjem.... Og på det tidspunkt havde jeg faktisk regnet med at hun ville være kommet... Men skidt med det.... Fik forklaret ham, at hun var i byen... Han fik så lov til at ringe senere, så han kunne snakke med dem på samme tid.... Det var faktisk ok.....
Jeg hader at snakke med ham.... Men ved også at det er bedst for vores unger, hvis vi kan snakke bare lidt sammen..... Jeg sidder stadig fast i angsten for ham....
Det er så lang tid siden, at jeg har set ham... Jeg burde også se at få arbejdet mig ud af den dumme angst....
Egentlig er jeg vel angst for angsten.... En meget dum spiral......
Den ældste tager på ferie i morgen... Og så er hun væk i 4 uger.... Havde hun boet her, havde det været ok.... Men det føles bare så forkert at hun skal på ferie, i så lang tid... Når man nu ved hvordan hun har det.....
Jeg er nød til at begynde at accepterer at hun ikke er her mere.... Jeg er nød til at give slip.....
onsdag, juli 05, 2006
Mødet
Så fik vi overstået det første og værste møde....
Jeg glemmer ALDRIG, ALDRIG nogensinde det, der mødte mig....
Jeg krammer min datter og hun trækker sig væk fra mig, temmelig hurtigt.... Hun påstod senere at hun ikke kunne få luft.....
Min mand måtte efter kort tid gå ud i haven..... Det var følelses-mæssigt SÅ forbandet hårdt at se hende lide på den måde hun gjorde....
Hun lagde tydeligt afstand til os..... Hun sad og rystede, og vuggede monotomt frem og tilbage i stolen..... (Kender fornemmelsen fra mig selv..... Vugger mig selv væk fra virkeligheden) Pillede ved sine negle..... Virkede totalt ligegyldigt med alt.....
Jo vi snakkede da lidt frem og tilbage...Men hold da kæft hvor var det dog svært at få hende til at sige noget.....
Det smerter mig SÅ meget at se min datter i den tilstand..... Godt hun forhåbentligt snart får noget hjælp.....
Men nu går der lige 4 uger med ferie hos min familie.....
Jeg prøvede at løsne det akavet ved at putte lidt af hendes egen humor ind.... Fuck, det var som at løbe panden direkte ind i en mur med 170 km/t.....
Hun vil stadig ikke på det observations-hjem... Men det havde jeg nu heller ikke regnet med....
Da vi gik derfra, kiggede min mand og jeg, på hinanden og sagde næsten i munden på hinanden... Hun har det fandeme ikke godt.....
Jeg glemmer ALDRIG, ALDRIG nogensinde det, der mødte mig....
Jeg krammer min datter og hun trækker sig væk fra mig, temmelig hurtigt.... Hun påstod senere at hun ikke kunne få luft.....
Min mand måtte efter kort tid gå ud i haven..... Det var følelses-mæssigt SÅ forbandet hårdt at se hende lide på den måde hun gjorde....
Hun lagde tydeligt afstand til os..... Hun sad og rystede, og vuggede monotomt frem og tilbage i stolen..... (Kender fornemmelsen fra mig selv..... Vugger mig selv væk fra virkeligheden) Pillede ved sine negle..... Virkede totalt ligegyldigt med alt.....
Jo vi snakkede da lidt frem og tilbage...Men hold da kæft hvor var det dog svært at få hende til at sige noget.....
Det smerter mig SÅ meget at se min datter i den tilstand..... Godt hun forhåbentligt snart får noget hjælp.....
Men nu går der lige 4 uger med ferie hos min familie.....
Jeg prøvede at løsne det akavet ved at putte lidt af hendes egen humor ind.... Fuck, det var som at løbe panden direkte ind i en mur med 170 km/t.....
Hun vil stadig ikke på det observations-hjem... Men det havde jeg nu heller ikke regnet med....
Da vi gik derfra, kiggede min mand og jeg, på hinanden og sagde næsten i munden på hinanden... Hun har det fandeme ikke godt.....
tirsdag, juli 04, 2006
Det er nok varmen
Har været ude det meste af dagen... Fik lige ringet i morges til socialrådgiveren for at sige at Torsdag aften, kunne vi godt have babysittere så vi kunne komme på besøg hos den store... Og så fik vores socialrådgiver lavet kludder i det hele... Det er nok varmen der gør det... Men ok...Det lykkes os, lyn-hurtigt at få lavet om på dagen hos vores babysittere...Så det er allerede i morgen aften...
Det bliver sgu underligt...... Men har faktisk ikke tænkt over det.... Har haft knald på med de 3 små... Fik arrangeret fødselsdag for den mellemste af dem... Hun fyldte år, mens hun var hos hendes far... Så den fik vi så holdt her til aften....
Jeg har måtte overgive mig i dag og har givet haven en ordentlig omgang vand...... Alt det nye kan sgi ikke holde til den varme.....
Solen er også begyndt at sætte sine tydelige spor på vores kroppe..... Varmen... Jo den er da lidt træls, men vi skal jo ikke beklage os.... Nå men jeg kan bedre holde til at svede når jeg laver noget, end når jeg blot sidder stille...Så jeg er påbegyndt et af vores have projekter.... Vi har en række fliser der skal op.... Der skal så være en mursten, som kant mod bedet, men ellers skal der være græs.... Fik overtalt manden til at gå igang med det..... For så kan jeg lave noget, når ungerne er i poolen.....
Min pil er færdig-opblødt.... Så nu kan jeg også gå igang med den kurv, jeg har planlagt at lave.... Det er også lækkert... Selvom at jeg har vand i kroppen...Og det påvirker jo selvfølgelig også mine hænder.... Så jeg får nok kramper i dem... Men det går nok... Glæden ved at flette, overstiger smerterne ved de kramper jeg får.....
Det bliver sgu underligt...... Men har faktisk ikke tænkt over det.... Har haft knald på med de 3 små... Fik arrangeret fødselsdag for den mellemste af dem... Hun fyldte år, mens hun var hos hendes far... Så den fik vi så holdt her til aften....
Jeg har måtte overgive mig i dag og har givet haven en ordentlig omgang vand...... Alt det nye kan sgi ikke holde til den varme.....
Solen er også begyndt at sætte sine tydelige spor på vores kroppe..... Varmen... Jo den er da lidt træls, men vi skal jo ikke beklage os.... Nå men jeg kan bedre holde til at svede når jeg laver noget, end når jeg blot sidder stille...Så jeg er påbegyndt et af vores have projekter.... Vi har en række fliser der skal op.... Der skal så være en mursten, som kant mod bedet, men ellers skal der være græs.... Fik overtalt manden til at gå igang med det..... For så kan jeg lave noget, når ungerne er i poolen.....
Min pil er færdig-opblødt.... Så nu kan jeg også gå igang med den kurv, jeg har planlagt at lave.... Det er også lækkert... Selvom at jeg har vand i kroppen...Og det påvirker jo selvfølgelig også mine hænder.... Så jeg får nok kramper i dem... Men det går nok... Glæden ved at flette, overstiger smerterne ved de kramper jeg får.....
mandag, juli 03, 2006
Endeligt noget positivt...
Så kom dagen, hvor alt møget skulle vende til noget positivt....
Kommunen havde taget for meget betalt for institution... Så der kom penge tilbage....
MerUdgiftsBevillingen for vores vådligger gik helt igennem og der blev udbetalt for 7 måneder....
WOW så kom økonomien til at se pænt ud..... Uden snak med gemalen købt jeg alle 4 udvidelses pakker til mit spil..... Glæder mig helt og aldelse vildt til de kommer......
Gemalen fik bestilt det nødvendige til akvariummet ..... Så nu fik vi endelig vores forkælelse...
Vi havde møde med socialforvaltningen i dag... Det gik fint.... Der er aftalt møde med den ældste på torsdag... *JUBIIIIIIIIIIIIIIIIII*
Selvom at det kommer til at virke underligt "forkert" at skulle møde hende hjemme hos hendes plejeforældre, bliver det helt vildt fedt, at se hende igen....
For fanden hvor jeg dog savner hende...... Det er da helt vildt....
Nå men jeg har måtte sluge en ordentlig kamel i dag...... Og det forsøger jeg så på at gøre... Jeg skal ikke garanterer for at det lykkes lige med det samme... Men jeg er overbevist om at det nok skal lykkes mig..... Så jeg kan tage positivt imod min datter når det kommer tilbage i hovedet på mig....
Det har jeg gjort fordi at jeg kæmpede SÅ hårdt for ikke at gøre de samme fejl, som min mor har gjort, at jeg helt glemte at følge med tiden....
Det har jeg gjort fordi at jeg i de 10 første år af hendes liv, bar på en psykisk-sygdom uden at vide det, og derfor ikke har kunnet give hvad "normale" mødre giver.
Det har jeg gjort fordi at jeg glemte at min datter ikke var mig, og derfor skulle behandles anderledes end jeg skal.
Kommunen havde taget for meget betalt for institution... Så der kom penge tilbage....
MerUdgiftsBevillingen for vores vådligger gik helt igennem og der blev udbetalt for 7 måneder....
WOW så kom økonomien til at se pænt ud..... Uden snak med gemalen købt jeg alle 4 udvidelses pakker til mit spil..... Glæder mig helt og aldelse vildt til de kommer......
Gemalen fik bestilt det nødvendige til akvariummet ..... Så nu fik vi endelig vores forkælelse...
Vi havde møde med socialforvaltningen i dag... Det gik fint.... Der er aftalt møde med den ældste på torsdag... *JUBIIIIIIIIIIIIIIIIII*
Selvom at det kommer til at virke underligt "forkert" at skulle møde hende hjemme hos hendes plejeforældre, bliver det helt vildt fedt, at se hende igen....
For fanden hvor jeg dog savner hende...... Det er da helt vildt....
Nå men jeg har måtte sluge en ordentlig kamel i dag...... Og det forsøger jeg så på at gøre... Jeg skal ikke garanterer for at det lykkes lige med det samme... Men jeg er overbevist om at det nok skal lykkes mig..... Så jeg kan tage positivt imod min datter når det kommer tilbage i hovedet på mig....
Jeg.... Har udsat min datter for omsorgs-svigt....
Det har jeg gjort fordi at jeg kæmpede SÅ hårdt for ikke at gøre de samme fejl, som min mor har gjort, at jeg helt glemte at følge med tiden....
Det har jeg gjort fordi at jeg i de 10 første år af hendes liv, bar på en psykisk-sygdom uden at vide det, og derfor ikke har kunnet give hvad "normale" mødre giver.
Det har jeg gjort fordi at jeg glemte at min datter ikke var mig, og derfor skulle behandles anderledes end jeg skal.
NU vil jeg se fremad.... Og gøre alt i min magt, for at ændre dette....
Tilgiv mig min skat.....
Men jeg gjorde det bedste jeg kunne....
Jeg kan ikke andet.....
Men jeg gjorde det bedste jeg kunne....
Jeg kan ikke andet.....
søndag, juli 02, 2006
Forvirrende følelser
Hvordan forklare man følelser, der logisk set, er alt for barnlige til at være hos et voksent menneske... ??
Det er som at være blevet lovet en tur i Bonbon-Land og så få en tur på karusellen nede på legepladsen...
Vi lavede en forkælelse aftale.... Ovenpå alt, havde vi brug for det... lehb skulle have en ny speciel madras... Manden et akvarium og jeg skulle forkæles med nogle udvidelsespakker til mit spil...
Manden fandt et akvarium inden pengene kom, og selvfølgelig skulle han slå til med det samme... Alt andet ville være åndsvagt.... Det kostede 500,- turen dertil kostede 300,- og så vister det sig at pumpen er alt for lille endnu en udgift på 100,- dvs. alt i alt 900,- kr. Der kunne bruges yderligere men det må langsom komme...
Madrassen aner vi ikke hvad vil koste....
Vores økonomi viser sig så fra den værste side..... Vi har praktisk talt ingen penge nu... Og nå de ekstra penge kommer, ja så skal vi lever for dem.... lehb skal bare have den madras, den anden er færdig....
Ja så er der mig tilbage.... Det ender med at jeg intet får.... Vi har sgu ikke råd...
Jeg kan ikke forsvarer overfor mig selv at jeg skal have noget ekstra til et spil, når vores økonomi skraber bunden...
Men jeg er så ked..... Jeg havde glædet mig sådanne til at få dem, og så står jeg tilbage med intet..
Måske er der en lille side ting der spiller ind... Manden har købt en masse her på det sidste... Til firmaet og ja jeg ved godt at det er penge der ligger i firmaet....
Men det ændre altså ikke følelsen af at han får i hoved og røv....... Og jeg sidder tilbage med tomheden.... Intet....
Jo jeg kunne jo udvælge 1 udvidelsespakke.... Ja fedt vift med en 1000,- kr sedddel og giv mig en femmer......
Kasseret og til ingen nytte....
Det værste ved alle disse følelser er at jeg godt kan se at det er fuldkommen og aldeles barnligt, men det ændre ikke følelserne.....
********************************************************************************
Skat når du læser dette skal du vide, som jeg sagde tidligere... Logisk set kan jeg godt se at mine følelser er barnlige.... Men det ændre ikke på at følelserne er der og jeg reagerer på dem....
********************************************************************************
Det er som at være blevet lovet en tur i Bonbon-Land og så få en tur på karusellen nede på legepladsen...
Vi lavede en forkælelse aftale.... Ovenpå alt, havde vi brug for det... lehb skulle have en ny speciel madras... Manden et akvarium og jeg skulle forkæles med nogle udvidelsespakker til mit spil...
Manden fandt et akvarium inden pengene kom, og selvfølgelig skulle han slå til med det samme... Alt andet ville være åndsvagt.... Det kostede 500,- turen dertil kostede 300,- og så vister det sig at pumpen er alt for lille endnu en udgift på 100,- dvs. alt i alt 900,- kr. Der kunne bruges yderligere men det må langsom komme...
Madrassen aner vi ikke hvad vil koste....
Vores økonomi viser sig så fra den værste side..... Vi har praktisk talt ingen penge nu... Og nå de ekstra penge kommer, ja så skal vi lever for dem.... lehb skal bare have den madras, den anden er færdig....
Ja så er der mig tilbage.... Det ender med at jeg intet får.... Vi har sgu ikke råd...
Jeg kan ikke forsvarer overfor mig selv at jeg skal have noget ekstra til et spil, når vores økonomi skraber bunden...
Men jeg er så ked..... Jeg havde glædet mig sådanne til at få dem, og så står jeg tilbage med intet..
Måske er der en lille side ting der spiller ind... Manden har købt en masse her på det sidste... Til firmaet og ja jeg ved godt at det er penge der ligger i firmaet....
Men det ændre altså ikke følelsen af at han får i hoved og røv....... Og jeg sidder tilbage med tomheden.... Intet....
Jo jeg kunne jo udvælge 1 udvidelsespakke.... Ja fedt vift med en 1000,- kr sedddel og giv mig en femmer......
Kasseret og til ingen nytte....
Det værste ved alle disse følelser er at jeg godt kan se at det er fuldkommen og aldeles barnligt, men det ændre ikke følelserne.....
********************************************************************************
Skat når du læser dette skal du vide, som jeg sagde tidligere... Logisk set kan jeg godt se at mine følelser er barnlige.... Men det ændre ikke på at følelserne er der og jeg reagerer på dem....
********************************************************************************
lørdag, juli 01, 2006
Jubii det er snart i morgen..
I morgen kommer de andre piger hjem igen..... Det bliver rart at få den hjem.... Glæder mig til at skulle hygge med dem...
Glæder mig til at holde lihb's fødselsdag..... Glæder mig til at få mig beskæftiget med noget andet end den ældste og hendes problemer...
Jeg havde en kort snak med hendes veninde i dag..... Ifølge hende var det med kæresten blot en mindre uoverensstemmelse....
Men det bekræftiger mig blot endnu mere....
Gud hvor er jeg dog bange for at hun også er borderliner..... Jeg ved godt at man faktisk skal være ældre for at kunne sige det..... Men jeg har nu tidligt kaldt hende for tidlig teenager.... Og hendes over-over reaktion i forbindelse med kæresten..
Samt hendes humør mens hun stadig var hjemme.... Enten overglad eller oversur.... Enten sort eller hvidt.....
Jeg har prøvet...Virkelig prøvet at give slip, men det er sgu ikke nemt....... Jeg kan følge med i hendes liv, et sted på nettet...Eller ihverfalde et hjørne af hendes liv, og det bliver det bestemt ikke nemmere af......
Jeg er glad ved at hun ikke kender denne blog.... For kun på den måde kan jeg frit bruge den til at komme af med mine tanker og følelser... Jeg ved godt at jeg skriver lidt til hende..... Men et eller andet sted skal jeg jo komme ud med mine ting.... Og da hun bestemt ikke kan bruge det til noget, er det helt fint at jeg har mit åndehul her.....
Glæder mig til at holde lihb's fødselsdag..... Glæder mig til at få mig beskæftiget med noget andet end den ældste og hendes problemer...
Jeg havde en kort snak med hendes veninde i dag..... Ifølge hende var det med kæresten blot en mindre uoverensstemmelse....
Men det bekræftiger mig blot endnu mere....
Gud hvor er jeg dog bange for at hun også er borderliner..... Jeg ved godt at man faktisk skal være ældre for at kunne sige det..... Men jeg har nu tidligt kaldt hende for tidlig teenager.... Og hendes over-over reaktion i forbindelse med kæresten..
Samt hendes humør mens hun stadig var hjemme.... Enten overglad eller oversur.... Enten sort eller hvidt.....
Jeg har prøvet...Virkelig prøvet at give slip, men det er sgu ikke nemt....... Jeg kan følge med i hendes liv, et sted på nettet...Eller ihverfalde et hjørne af hendes liv, og det bliver det bestemt ikke nemmere af......
Jeg er glad ved at hun ikke kender denne blog.... For kun på den måde kan jeg frit bruge den til at komme af med mine tanker og følelser... Jeg ved godt at jeg skriver lidt til hende..... Men et eller andet sted skal jeg jo komme ud med mine ting.... Og da hun bestemt ikke kan bruge det til noget, er det helt fint at jeg har mit åndehul her.....
fredag, juni 30, 2006
Frusterende
Det er så frustrerende, at sidde her og ikke kunne gøre en skid.... Når jeg samtidig kan mærke din smerte.... Mærke hvordan smerten æder i dig....
Ville ønske at jeg kunne tage noget af den smerte fra dig...... Del smerten med mig skat..... Smerten ved jeg hvordan jeg skal håndterer.... Jeg aner intet om at håndterer det at være ude af dit liv.... Skat jeg elsker dig så højt at jeg ville tage AL din smerte, hvis jeg kunne gøre dig lykkelig!!!!!!!!!
Men Elskede "Lille" skat..... Smerten er en del af livet.... "Life is a bitch, and then you die" Du er nød til at lære at håndterer den.... Mærke den indeni for kun på den måde kan du give slip på den...
Hold da kæft...Her sidder jeg og fortælle dig, hvad du skal gøre... Til grin, jeg aner virkelig ikke hvad jeg snakker om.... Eller gør jeg ???
Når du har mærket smerten, så tager du den i hånden.... Du skal vende og dreje og roterere den.. Indtil du kender den fuldkommen... Når du kender den fuldkommen...Så smid den væk....
Men husk endelig at være sikker på at du kender den, som din egen bukselomme........ Ellers vil den æde i dig igen......
Hvis du er nød til at forsøge at overbevise en dreng, om hvor højt du elsker ham...Er han ikke din kærlighed værdig....
Husk på skat, der findes mange mennesker der elsker dig...Og som ikke forventer en skid tilbage...
~If you love it, set it free~ If It's meent to be, it will return to you.
Det er først når du giver slip på frygten, at du opdager at du ikke behøver at frygte...
Jeg vender ofte tilbage til frygten...Og hver eneste gang jeg giver slip på den igen, viser min elskede mand mig, at jeg intet har at frygte.....
Skat jeg elsker dig, fordi at du er dig... Og fordi at jeg kan være mig, når vi er sammen.....
Kærligheden er sgu sjov.... Ha ha ha....
Min kære elskede pige.... En dag vil du se tilbage og undre dig over at du kæmpede så meget over en dreng.....
I dag er der kun ham...Men på et tidspunkt vil du opdage at der ikke kun er en spandfuld, men et helt land fuld.....
Ville ønske at jeg kunne tage noget af den smerte fra dig...... Del smerten med mig skat..... Smerten ved jeg hvordan jeg skal håndterer.... Jeg aner intet om at håndterer det at være ude af dit liv.... Skat jeg elsker dig så højt at jeg ville tage AL din smerte, hvis jeg kunne gøre dig lykkelig!!!!!!!!!
Men Elskede "Lille" skat..... Smerten er en del af livet.... "Life is a bitch, and then you die" Du er nød til at lære at håndterer den.... Mærke den indeni for kun på den måde kan du give slip på den...
Hold da kæft...Her sidder jeg og fortælle dig, hvad du skal gøre... Til grin, jeg aner virkelig ikke hvad jeg snakker om.... Eller gør jeg ???
Når du har mærket smerten, så tager du den i hånden.... Du skal vende og dreje og roterere den.. Indtil du kender den fuldkommen... Når du kender den fuldkommen...Så smid den væk....
Men husk endelig at være sikker på at du kender den, som din egen bukselomme........ Ellers vil den æde i dig igen......
Hvis du er nød til at forsøge at overbevise en dreng, om hvor højt du elsker ham...Er han ikke din kærlighed værdig....
Husk på skat, der findes mange mennesker der elsker dig...Og som ikke forventer en skid tilbage...
~If you love it, set it free~ If It's meent to be, it will return to you.
Det er først når du giver slip på frygten, at du opdager at du ikke behøver at frygte...
Jeg vender ofte tilbage til frygten...Og hver eneste gang jeg giver slip på den igen, viser min elskede mand mig, at jeg intet har at frygte.....
Skat jeg elsker dig, fordi at du er dig... Og fordi at jeg kan være mig, når vi er sammen.....
Kærligheden er sgu sjov.... Ha ha ha....
Min kære elskede pige.... En dag vil du se tilbage og undre dig over at du kæmpede så meget over en dreng.....
I dag er der kun ham...Men på et tidspunkt vil du opdage at der ikke kun er en spandfuld, men et helt land fuld.....
KæresteProblemer
Min datter oplever kæresteproblemer.... Og det er jo noget der høre ungdommen til... Men hold da helt op hvor hun over-reagerer.... Eller gør hun ????
Jeg har altid oplevet det at der var problemer med kæresten, som verdens undergang.... Har tit hørt den om at nu måtte jeg da slappe lidt af.... Selvfølgelig gør det ondt, men helt ærligt....Livet går vidre.... Ja livet går vidre, men smerten er u-udholdeligt...
Det virker tydeligt som om at det er sådanne hun også har det lige nu... Og jeg kan bare sidde her og opleve hendes smerte gennem nettet.... Jeg kan ikke lytte... Jeg kan ikke holde om eller være en skulder hun kan græde ved....
Har snakket med hendes plejefar, da hendes smerte virkede enorm.... Da jeg ringede op var det hende der tog tlf. vildt underligt... Men hun skyndte sig at fortælle mig at hun elsker mig... Så jeg sendte hende en sms senere, hvor jeg skrev at jeg også elsker hende meget....
Det er første gang jeg har sendt hende en sms siden...Havde et eller andet sted håbet på at få en igen... Men der har bare været stille.....
Stilheden har gjort at jeg er blevet lidt pirlig og nærtagen..... Så manden og jeg har haft et par sammenstød... Men vi er begge klar over at det er fordi at jeg er nærtagen... Så det er blevet løst temmelig hurtigt.......
Det er sidste aften knægten er hjemme, så vi skal grille... Det glæder jeg mig faktisk til... Det er så første gang i år vi skal grille.....
Jeg har altid oplevet det at der var problemer med kæresten, som verdens undergang.... Har tit hørt den om at nu måtte jeg da slappe lidt af.... Selvfølgelig gør det ondt, men helt ærligt....Livet går vidre.... Ja livet går vidre, men smerten er u-udholdeligt...
Det virker tydeligt som om at det er sådanne hun også har det lige nu... Og jeg kan bare sidde her og opleve hendes smerte gennem nettet.... Jeg kan ikke lytte... Jeg kan ikke holde om eller være en skulder hun kan græde ved....
Har snakket med hendes plejefar, da hendes smerte virkede enorm.... Da jeg ringede op var det hende der tog tlf. vildt underligt... Men hun skyndte sig at fortælle mig at hun elsker mig... Så jeg sendte hende en sms senere, hvor jeg skrev at jeg også elsker hende meget....
Det er første gang jeg har sendt hende en sms siden...Havde et eller andet sted håbet på at få en igen... Men der har bare været stille.....
Stilheden har gjort at jeg er blevet lidt pirlig og nærtagen..... Så manden og jeg har haft et par sammenstød... Men vi er begge klar over at det er fordi at jeg er nærtagen... Så det er blevet løst temmelig hurtigt.......
Det er sidste aften knægten er hjemme, så vi skal grille... Det glæder jeg mig faktisk til... Det er så første gang i år vi skal grille.....
torsdag, juni 29, 2006
At Give Slip
Det er så svært at give slip... Og jeg er nød til at give slip for at kunne komme vidre med mit liv.... Jeg sidder fast i det som var.... Og det som var kommer aldrig tilbage..... Der er kun fremtiden og hvad den så end måtte bringe....
Det er nok den pokkers uvished, der driller mig... Kan ikke lide den.... Den rummer usikkerhed... Jeg ved hvad jeg har og jeg aner ikke hvad der kommer...
Prøver at tage dagene som de kommer... Men for pokker hvor er det dog svært.... Hvorfor er det så pokkers svært, bare at tage tingene som de kommer ?????
Jeg er stadig ikke færdig med det store projekt jeg gik i gang med i fredags... Hele huset flyder stadig... Og det irriterer mig faktisk at jeg ikke kan bruge hendes værelse til en skid.... Men indtil der ligger en klar plan efter observationshjemme, så kan jeg ikke gøre noget..... Måske skal hun have nogle ting med der over... Og så skal vi jo også have plads til hende, når hun kommer på weekend....
Øv det er pisse irriterende at jeg ikke aner hvor vi står henne og hvorfor.... Pt. er sagsbehandleren syg...og så må vi vente med vidre udredning indtil hun er tilbage.....
Jeg glæder mig over at de græskar jeg har sat er kommet i blomst.... Glæder mig helt vildt til at der begynder at komme græskar...
Jeg nyder mit soveværelse.... Der er så roligt derinde lige nu.... Og jeg vil forsøge at holde det sådanne....
Jeg frygter lidt at de andre piger kommer hjem igen... Så skal de vide hvad der er sket.... Hvordan pokker forklare man tingene til et barn på 5 år ????????? Godt vi har en hel lang måned sammen..Så vi kan få vendt det til noget positivt....
Det er nok den pokkers uvished, der driller mig... Kan ikke lide den.... Den rummer usikkerhed... Jeg ved hvad jeg har og jeg aner ikke hvad der kommer...
Prøver at tage dagene som de kommer... Men for pokker hvor er det dog svært.... Hvorfor er det så pokkers svært, bare at tage tingene som de kommer ?????
Jeg er stadig ikke færdig med det store projekt jeg gik i gang med i fredags... Hele huset flyder stadig... Og det irriterer mig faktisk at jeg ikke kan bruge hendes værelse til en skid.... Men indtil der ligger en klar plan efter observationshjemme, så kan jeg ikke gøre noget..... Måske skal hun have nogle ting med der over... Og så skal vi jo også have plads til hende, når hun kommer på weekend....
Øv det er pisse irriterende at jeg ikke aner hvor vi står henne og hvorfor.... Pt. er sagsbehandleren syg...og så må vi vente med vidre udredning indtil hun er tilbage.....
Jeg glæder mig over at de græskar jeg har sat er kommet i blomst.... Glæder mig helt vildt til at der begynder at komme græskar...
Jeg nyder mit soveværelse.... Der er så roligt derinde lige nu.... Og jeg vil forsøge at holde det sådanne....
Jeg frygter lidt at de andre piger kommer hjem igen... Så skal de vide hvad der er sket.... Hvordan pokker forklare man tingene til et barn på 5 år ????????? Godt vi har en hel lang måned sammen..Så vi kan få vendt det til noget positivt....
onsdag, juni 28, 2006
Hjertebarn
Du har altid haft en meget speciel plads i mit hjerte...
Jeg ved ikke om det er normalt, at man har sådanne en følelse for sin første-fødte...
Manden har tit sagt at jeg holdte hånden over dig, men jeg kan jo ikke gøre for at jeg kun vil dig det bedste af det bedste...
Jeg har nok ikke altid været lige objektiv.... Du er trods alt mit hjertebarn... Min øjesten... Min eneste prinsesse...
Jeg elsker alle mine børn... Tro mig...Det gør jeg virkelig, men jeg ville lyve hvis jeg sagde at I alle fik lige meget....
Jeg prøver at behandle jer ens, i den forstand at I bliver behandlet efter hvem I er, men i bund og grund er målet det samme....
Men Dig.... Gud hvor er det dog svært at erkende..... Jeg har altid kaldt dig, mit hjertebarn....
Måske er det derfor at alt det her koks, gør så vanvittigt ondt indeni.....
Jeg ved ikke om det er normalt, at man har sådanne en følelse for sin første-fødte...
Manden har tit sagt at jeg holdte hånden over dig, men jeg kan jo ikke gøre for at jeg kun vil dig det bedste af det bedste...
Jeg har nok ikke altid været lige objektiv.... Du er trods alt mit hjertebarn... Min øjesten... Min eneste prinsesse...
Jeg elsker alle mine børn... Tro mig...Det gør jeg virkelig, men jeg ville lyve hvis jeg sagde at I alle fik lige meget....
Jeg prøver at behandle jer ens, i den forstand at I bliver behandlet efter hvem I er, men i bund og grund er målet det samme....
Men Dig.... Gud hvor er det dog svært at erkende..... Jeg har altid kaldt dig, mit hjertebarn....
Måske er det derfor at alt det her koks, gør så vanvittigt ondt indeni.....
tirsdag, juni 27, 2006
Sommerfugle
Du kommer online på msn messengeren, mit hjerte springer et slag over og jeg får sommerfugle i maven.... Skriver du mon til mig ????
Men endnu engang Nej.....
Føler mig så forladt, så alene, så tom.... Pis... Nu skal jeg så også slås med Borderlineren i mig.... Jeg hader at kæmpe med alle de følelser.... Nu må livet gerne gå i stå igen...
Men hvor er det dog typisk... Nu falder der ro på og så kokser mine følelser.....
Alle kigger på mig, og jeg kan næsten høre dem tænke...Der går hende den dårlige mor....
Ja ja jeg ved godt at det er indeni mig, indeni mit kaos det sker og ikke i virkeligheden.... Tjooo måske de unge mennesker der har kontakt til min datter.... Ved jo ikke hvad hun har sagt og hvordan...
Stop nu kvinde-menneske.... Du er en god mor..... Du har gjort det bedste du kunne.... Men for pokker det er svært at stoppe de dumme tanker....
Men endnu engang Nej.....
Føler mig så forladt, så alene, så tom.... Pis... Nu skal jeg så også slås med Borderlineren i mig.... Jeg hader at kæmpe med alle de følelser.... Nu må livet gerne gå i stå igen...
Men hvor er det dog typisk... Nu falder der ro på og så kokser mine følelser.....
Alle kigger på mig, og jeg kan næsten høre dem tænke...Der går hende den dårlige mor....
Ja ja jeg ved godt at det er indeni mig, indeni mit kaos det sker og ikke i virkeligheden.... Tjooo måske de unge mennesker der har kontakt til min datter.... Ved jo ikke hvad hun har sagt og hvordan...
Stop nu kvinde-menneske.... Du er en god mor..... Du har gjort det bedste du kunne.... Men for pokker det er svært at stoppe de dumme tanker....
mandag, juni 26, 2006
Lidt tiltrængt ro
Så er alle undtagen 1 barn afsted på sommerferie... Det bliver rart at få lidt ro i huset, ovenpå al det her kaos....
Det svære bliver at skulle forklare ham hvad der er sket.... Han oplevede en masse kaos i sidste weekend.... Så det må blive lidt en lettelse for ham at få en ordentlig forklaring.... Han ved bare at hun er ovre ved veninden......
Typisk mig, når der er tid til at slappe lidt af, er jeg gået igang med et størrer projekt... Jeg har tømt vores soveværelse, så vi kan få tæppet af.... Tror vi har en lopperede i gulvtæppet.... Så nu skal det bare gøres færdigt... Det plejer at være en del værrer end at starte..he he for vist ofte slået størrer brød op en jeg kan bage.... Godt jeg har en skøn mand, der kender mig....
Nå men vi har nu massere af tid til at få det gjort...
På lørdag køre manden knægten op til farmor, og søndag kommer de andre piger hjem igen.... Så hvis blot vi er færdige, så vi kan nyde lørdag aften, bare ham og mig...Ja så er jeg tilfreds....
Manden blev forkælet lidt i går... Han fik købt et brugt akvarium, med tilbehør og nogle fisk i.... Ungerne er helt vilde med det også... Og vi har lige lånt en ordentlig stak bøger på biblioteket... Så nu skal der planlægges, hvad han (vi) vil have i det osv.
Forkælelsen var tiltrængt...Og han ser ud til at nyde det :-D Og så er jeg glad....
Det svære bliver at skulle forklare ham hvad der er sket.... Han oplevede en masse kaos i sidste weekend.... Så det må blive lidt en lettelse for ham at få en ordentlig forklaring.... Han ved bare at hun er ovre ved veninden......
Typisk mig, når der er tid til at slappe lidt af, er jeg gået igang med et størrer projekt... Jeg har tømt vores soveværelse, så vi kan få tæppet af.... Tror vi har en lopperede i gulvtæppet.... Så nu skal det bare gøres færdigt... Det plejer at være en del værrer end at starte..he he for vist ofte slået størrer brød op en jeg kan bage.... Godt jeg har en skøn mand, der kender mig....
Nå men vi har nu massere af tid til at få det gjort...
På lørdag køre manden knægten op til farmor, og søndag kommer de andre piger hjem igen.... Så hvis blot vi er færdige, så vi kan nyde lørdag aften, bare ham og mig...Ja så er jeg tilfreds....
Manden blev forkælet lidt i går... Han fik købt et brugt akvarium, med tilbehør og nogle fisk i.... Ungerne er helt vilde med det også... Og vi har lige lånt en ordentlig stak bøger på biblioteket... Så nu skal der planlægges, hvad han (vi) vil have i det osv.
Forkælelsen var tiltrængt...Og han ser ud til at nyde det :-D Og så er jeg glad....
søndag, juni 25, 2006
Snakket med hende
Jeg påtager mig skylden for fortiden, men ansvaret for fremtiden.... Så nemt kunne det egentligt siges, det jeg forsøgte at forklare i går.....
Dagen startede med at datteren ringede.... Hun lød meget sølle, men det er nu heller ikke det fedeste at skulle snakke med mor, efter sådanne en omgang....
Jeg er glad for at hun syntes det var godt at jeg kontaktede kommunen i mandags... Det gør mig glad... Det var alt for kaotisk til at vi som familie kunne håndterer tingene....
Hun vil ikke på observationshjemmet, men siger at hun godt vil tage over og kigge på det.... Så langt så godt..... Der er lang vej endnu, men dem jeg har snakket med i familien, som hun gerne vil besøge i ferien, er indstillet på ikke at modarbejde denne beslutning....
Som nogle venner sagde da de kiggede ind i dag... Hvis hun ikke vil derover, så skulle hun have tænkt på det inden, brevene og inden hun skar i sig selv...
Hold da kæft hvor kan jeg dog bare se mig selv i hende.... Og det er nok det der smerter aller mest.... Jeg er SÅ bange for at hun har arvet, genetisk og socialt, min sygdom...
Men det kan kun opholdet på det hjem sige....
Vi fik snakket lidt om hendes søskende og om at de ikke ved noget før de kommer hjem fra ferie.. Lidt om hvad hun ville.... Hun vil ikke hjem.... Og hun vil ikke et fremmede sted, med fremmede mennesker... Bare hun bliver i nærheden, så vi kan få arbejdet med vores forhold, så vil jeg være tilfreds... Selvfølgelig vil jeg mest af alt have hende hjem igen....
Men måske er det bedst hun ikke gør ?!?!?!?!? Jeg ved det ikke lige nu.....
Hun er mit hjertebarn, jeg vil gå gennem ild og vand for hende.... Hun vil ALDRIG kunne få mig til at holde op med at elske hende..... Jeg vil det bedste for hende, og hvis det er ensbetydende med at hun ikke kommer hjem igen, så må det være sådanne....
Dagen startede med at datteren ringede.... Hun lød meget sølle, men det er nu heller ikke det fedeste at skulle snakke med mor, efter sådanne en omgang....
Jeg er glad for at hun syntes det var godt at jeg kontaktede kommunen i mandags... Det gør mig glad... Det var alt for kaotisk til at vi som familie kunne håndterer tingene....
Hun vil ikke på observationshjemmet, men siger at hun godt vil tage over og kigge på det.... Så langt så godt..... Der er lang vej endnu, men dem jeg har snakket med i familien, som hun gerne vil besøge i ferien, er indstillet på ikke at modarbejde denne beslutning....
Som nogle venner sagde da de kiggede ind i dag... Hvis hun ikke vil derover, så skulle hun have tænkt på det inden, brevene og inden hun skar i sig selv...
Hold da kæft hvor kan jeg dog bare se mig selv i hende.... Og det er nok det der smerter aller mest.... Jeg er SÅ bange for at hun har arvet, genetisk og socialt, min sygdom...
Men det kan kun opholdet på det hjem sige....
Vi fik snakket lidt om hendes søskende og om at de ikke ved noget før de kommer hjem fra ferie.. Lidt om hvad hun ville.... Hun vil ikke hjem.... Og hun vil ikke et fremmede sted, med fremmede mennesker... Bare hun bliver i nærheden, så vi kan få arbejdet med vores forhold, så vil jeg være tilfreds... Selvfølgelig vil jeg mest af alt have hende hjem igen....
Men måske er det bedst hun ikke gør ?!?!?!?!? Jeg ved det ikke lige nu.....
Hun er mit hjertebarn, jeg vil gå gennem ild og vand for hende.... Hun vil ALDRIG kunne få mig til at holde op med at elske hende..... Jeg vil det bedste for hende, og hvis det er ensbetydende med at hun ikke kommer hjem igen, så må det være sådanne....
Frustration
Frustrationene bliver størrer og størrer.... Jeg kan ikke forstå hvorfor min datter ikke kontakter mig... Det er ok at hun er sur osv. Men hun burde da vide hvordan al det her påvirker mig...
Eller også er det netop derfor at hun ikke kontakter mig....
Jeg er ked af at hun i den grad lader som om at jeg ikke findes.... Og samtidig er jeg vred over at hun kan være SÅ egoistisk.... Det er jo for pokker ikke kun mig, det her påvirker... Selv manden er begyndt umotiveret at græde.... Og hendes søskende aner ikke hvad der forgår... Det er så vores valg at de ikke ved det endnu... Men de tager afsted på ferie her på mandag, og er væk i 1 uge... Så er det bedre at vente til de kommer hjem og vi har en hel måneds ferie at snakke og arbejde os igennem det sammen.... Men ligegyldig hvad, så kan de selvfølgelig mærke at der er noget galt...
Eller også er det netop derfor at hun ikke kontakter mig....
Jeg er ked af at hun i den grad lader som om at jeg ikke findes.... Og samtidig er jeg vred over at hun kan være SÅ egoistisk.... Det er jo for pokker ikke kun mig, det her påvirker... Selv manden er begyndt umotiveret at græde.... Og hendes søskende aner ikke hvad der forgår... Det er så vores valg at de ikke ved det endnu... Men de tager afsted på ferie her på mandag, og er væk i 1 uge... Så er det bedre at vente til de kommer hjem og vi har en hel måneds ferie at snakke og arbejde os igennem det sammen.... Men ligegyldig hvad, så kan de selvfølgelig mærke at der er noget galt...
lørdag, juni 24, 2006
Accept
Jeg er så småt begyndt at accepterer at tingene er som de er.....
Livet går vidre og jeg er nød til at følge med.... Det smerter stadig, men jeg har også resten af familien at tage hensyn til....
Hvis jeg tillader mig selv, at synke ned i smerten, så har jeg intet lært... Jeg vil så også give kaos vidre til mine andre børn.... Og det nægter jeg...
Jeg erkender at JEG er en STOR del af problemet.... Jeg påtager mig ikke skylden som man normal ville gøre, men jeg erkender at jeg er en del af problemet...
Det ville godt nok være et mirakel, hvis min datter som i 10 år ud af hendes 13 år, har levet med en mor der er psykisk syg uden at hun selv var klar over det, skulle komme igennem livet uden problemer...
Så på den måde bære jeg en slags skyld.... Det er nemt nok at forklare dette mundligt, men jeg syntes det er svært at beskrive det skriftligt......
Jeg ved at min datter har et ønske om at komme hen og bo hos hendes far.... Men det lyder lige nu ikke som om at det er en mulighed.... (Har snakket med hans kone) Men det hele er for dem kommet lidt pludseligt... Så måske når de har fået tid til at tænke tingene igennem?...
Jeg kan nu se tilbage og se at det har været undervejs længe.... Det er sgu så nemt at være bagklog....
Det var Sankt Hans aften i går.... Det var underligt at fejre den uden hende... En del af mig havde lyst til at tage billeder, som jeg plejer, en anden del af mig, havde faktisk ikke lyst til at eviggøre denne dag uden hende... Jeg endte dog med at tage billeder alligevel.... Endnu engang livet går vidre, om jeg vil det eller ej......
Min mor snakkede med hende i går... Hun lød til at have det godt, og hun ville nok ringe til mig i dag.... Så det har været sådanne en underlig dag.... Jeg har gået og ventet på at hun ville ringe, og alligevel så tror jeg ikke på at det sker...
Jeg kom igennem dagen i går uden det ekstra beroligende jeg har fået.... Det er jeg glad for, det nytter jo ikke noget.. Det er stærkt vanedannende og afhængig ønsker jeg ikke at være.....
Livet går vidre og jeg er nød til at følge med.... Det smerter stadig, men jeg har også resten af familien at tage hensyn til....
Hvis jeg tillader mig selv, at synke ned i smerten, så har jeg intet lært... Jeg vil så også give kaos vidre til mine andre børn.... Og det nægter jeg...
Jeg erkender at JEG er en STOR del af problemet.... Jeg påtager mig ikke skylden som man normal ville gøre, men jeg erkender at jeg er en del af problemet...
Det ville godt nok være et mirakel, hvis min datter som i 10 år ud af hendes 13 år, har levet med en mor der er psykisk syg uden at hun selv var klar over det, skulle komme igennem livet uden problemer...
Så på den måde bære jeg en slags skyld.... Det er nemt nok at forklare dette mundligt, men jeg syntes det er svært at beskrive det skriftligt......
Jeg ved at min datter har et ønske om at komme hen og bo hos hendes far.... Men det lyder lige nu ikke som om at det er en mulighed.... (Har snakket med hans kone) Men det hele er for dem kommet lidt pludseligt... Så måske når de har fået tid til at tænke tingene igennem?...
Jeg kan nu se tilbage og se at det har været undervejs længe.... Det er sgu så nemt at være bagklog....
Det var Sankt Hans aften i går.... Det var underligt at fejre den uden hende... En del af mig havde lyst til at tage billeder, som jeg plejer, en anden del af mig, havde faktisk ikke lyst til at eviggøre denne dag uden hende... Jeg endte dog med at tage billeder alligevel.... Endnu engang livet går vidre, om jeg vil det eller ej......
Min mor snakkede med hende i går... Hun lød til at have det godt, og hun ville nok ringe til mig i dag.... Så det har været sådanne en underlig dag.... Jeg har gået og ventet på at hun ville ringe, og alligevel så tror jeg ikke på at det sker...
Jeg kom igennem dagen i går uden det ekstra beroligende jeg har fået.... Det er jeg glad for, det nytter jo ikke noget.. Det er stærkt vanedannende og afhængig ønsker jeg ikke at være.....
fredag, juni 23, 2006
Tiden læger alle sår
Tjaaaa gør den virkelig det.... Nej ikke alle... Men man lære vel, mere eller mindre at accepterer at tingene er som de er....
Nu ved jeg at hun ikke kommer hjem de første 6-8 mdr. Når der bliver plads skal hun på et observationshjem i min. 6 måneder, og så må vi se hvad så.... Det kommer jo også an på hvad de kommer frem til på hjemmet....
Min datter vil endnu ikke mødes med mig, men vil ringe her en af dagene.... Det virker bare så forkert... Jeg brænder for at se hende, holde om hende og fortælle hende at jeg virkelig elsker hende..... Men jeg må accepterer at det er sådanne hun ønsker det....
Jeg fik lov til at ringe til hende plejemor, og det var rart... Jeg kender hende jo godt, så det var noget andet at høre fra hende, hvordan pigen har det....
Min sagsbehandler var fordi og hente nogle ting... Jeg gav hende min datters tæppe med, et tæppe der vel mere eller mindre er en slags sutteklud. Og hendes plejemor fortalte at hun blev glad for det....
Natten har været hård at komme igennem.... Jeg har dog sovet, men kan mærke her til morgen at det ikke har været en ordentligt søvn... Og at jeg har brugt den på at accepterer tingene som de er.....
Jeg har fundet en pose som står i stuen, hvori jeg kan ligge de ting af hendes jeg finder, som hun skal bruge..... Så er det nemmere at få dem ned til hende....
Jeg aftalte med hendes plejemor at de bare kunne ringe hertil, hvis hun manglede noget, så kunne vi finde det frem og hende eller hendes mand kan så komme forbi og hente det...
Det er SÅ pragtfuldt at hun er kommet et sted hen, som vi alle kender, et sted jeg har fuld tillid til.... Og også derfor vil de faktisk helst ikke involveres mere end højst nødvendigt, da plejeforældrene ikke vil belaste vores forhold.... Det varmer enormt at de tænker på min mand og mig også....
Nu ved jeg at hun ikke kommer hjem de første 6-8 mdr. Når der bliver plads skal hun på et observationshjem i min. 6 måneder, og så må vi se hvad så.... Det kommer jo også an på hvad de kommer frem til på hjemmet....
Min datter vil endnu ikke mødes med mig, men vil ringe her en af dagene.... Det virker bare så forkert... Jeg brænder for at se hende, holde om hende og fortælle hende at jeg virkelig elsker hende..... Men jeg må accepterer at det er sådanne hun ønsker det....
Jeg fik lov til at ringe til hende plejemor, og det var rart... Jeg kender hende jo godt, så det var noget andet at høre fra hende, hvordan pigen har det....
Min sagsbehandler var fordi og hente nogle ting... Jeg gav hende min datters tæppe med, et tæppe der vel mere eller mindre er en slags sutteklud. Og hendes plejemor fortalte at hun blev glad for det....
Natten har været hård at komme igennem.... Jeg har dog sovet, men kan mærke her til morgen at det ikke har været en ordentligt søvn... Og at jeg har brugt den på at accepterer tingene som de er.....
Jeg har fundet en pose som står i stuen, hvori jeg kan ligge de ting af hendes jeg finder, som hun skal bruge..... Så er det nemmere at få dem ned til hende....
Jeg aftalte med hendes plejemor at de bare kunne ringe hertil, hvis hun manglede noget, så kunne vi finde det frem og hende eller hendes mand kan så komme forbi og hente det...
Det er SÅ pragtfuldt at hun er kommet et sted hen, som vi alle kender, et sted jeg har fuld tillid til.... Og også derfor vil de faktisk helst ikke involveres mere end højst nødvendigt, da plejeforældrene ikke vil belaste vores forhold.... Det varmer enormt at de tænker på min mand og mig også....
onsdag, juni 21, 2006
Mit indre skriger
Mit indre skriger og raser.... Hun er så tæt på og så forfærdelig langt væk, på samme tid....
Hvis blot jeg kunne ligge mine arme omkring hende, og fortælle hende at jeg elsker hende....
Hvis blot jeg kunne forsikre hende om at jeg vil hende det bedste af det bedste....
Jeg ved at jeg har gjort det rigtige, ved at bede om hjælp..... Men mit hjerte brister, i en million stykker..... Det gør så ondt at det næsten ikke er til at bære..... Mit indre kan næsten ikke rumme smerten.....
Indeni mit hjerte er verdenen gået i stå... Men når jeg kigger ud af vinduet er livet /verdenen i fuld sving, præcis som den plejer....
Livet skal gå vidre nu... Det skylder jeg hende, min mand og mine andre børn.... Men FUCK det er svært... Her hviler en anden fred i huset, der er ingen der er nød til at få på listetå, for at hun ikke skal blive sur og mopset.... Det er trods alt rart....
Jeg kan ikke fatte at jeg skriver sådanne..... Det føles forkert, meget forkert.....
Jeg er bange for at gå ud.... Så bange for at møde hende... Hvordan vil hun reagerer, hvordan vil jeg reagere...... ????? Trods vejret er gråt har jeg mine solbriller på ud.... Det er en slags skjold... Et skjold der beskytter mig, en beskyttelse mod at andre kan se min smerte.......
Hvis blot jeg kunne ligge mine arme omkring hende, og fortælle hende at jeg elsker hende....
Hvis blot jeg kunne forsikre hende om at jeg vil hende det bedste af det bedste....
Jeg ved at jeg har gjort det rigtige, ved at bede om hjælp..... Men mit hjerte brister, i en million stykker..... Det gør så ondt at det næsten ikke er til at bære..... Mit indre kan næsten ikke rumme smerten.....
Indeni mit hjerte er verdenen gået i stå... Men når jeg kigger ud af vinduet er livet /verdenen i fuld sving, præcis som den plejer....
Livet skal gå vidre nu... Det skylder jeg hende, min mand og mine andre børn.... Men FUCK det er svært... Her hviler en anden fred i huset, der er ingen der er nød til at få på listetå, for at hun ikke skal blive sur og mopset.... Det er trods alt rart....
Jeg kan ikke fatte at jeg skriver sådanne..... Det føles forkert, meget forkert.....
Jeg er bange for at gå ud.... Så bange for at møde hende... Hvordan vil hun reagerer, hvordan vil jeg reagere...... ????? Trods vejret er gråt har jeg mine solbriller på ud.... Det er en slags skjold... Et skjold der beskytter mig, en beskyttelse mod at andre kan se min smerte.......
Børn
Lige så mange glæder, lige så mange sorger....
Jeg har inderst inde godt vidst at der var stor sansynlighed for at min datter, også ville være syg... Men hun er SÅ ung... Der må være gode muligheder for at nå at "redde" hende...
Weekenden har stået på selvmordstrusler, hun stak af hjemmefra og hun har cuttet sig selv...
Jeg bad kommunen for gud ved hvilken gang om hjælp..... De vurderede at det bedste ville være at lave en midlertidig anbringelse uden for hjemmet... PUHA den er sgu hård.... Jeg vil hende det bedste, men er det nu også godt nok.....
Kommunen virker som om at det ville være bedst for hende at komme hjem til hendes far.... Men jeg føler anderledes... Hun vil nemlig kun hjem til ham når hun er vred på mig....
Jeg vil arbejde på at hun skal falde til ro i den familie hun akut er blevet anbragt ved, så skal hun på et observationshjem, hvor der kan bliv lavet en psykologisk report af hende, så hun evt. kan få en diagnose og noget behandling.....Derefter vil det bedste være at hun kommer hjem igen.... Hele hendes netværk er her, familie, venner, kæreste og skolen.....
Dette har medført at jeg selvfølgelig har fået et mærkbart dårligere..... Men livet omkring mig går vidre, selvom at jeg føler at alt stå stille indeni, forsætter livet som om intet er sket...
Det værste og mest nervepirrende er uvidenheden, jeg aner ikke hvad der skal ske, jeg aner ikke hvordan hun har det, jeg må heller ikke kontakte hende....
Jeg har inderst inde godt vidst at der var stor sansynlighed for at min datter, også ville være syg... Men hun er SÅ ung... Der må være gode muligheder for at nå at "redde" hende...
Weekenden har stået på selvmordstrusler, hun stak af hjemmefra og hun har cuttet sig selv...
Jeg bad kommunen for gud ved hvilken gang om hjælp..... De vurderede at det bedste ville være at lave en midlertidig anbringelse uden for hjemmet... PUHA den er sgu hård.... Jeg vil hende det bedste, men er det nu også godt nok.....
Kommunen virker som om at det ville være bedst for hende at komme hjem til hendes far.... Men jeg føler anderledes... Hun vil nemlig kun hjem til ham når hun er vred på mig....
Jeg vil arbejde på at hun skal falde til ro i den familie hun akut er blevet anbragt ved, så skal hun på et observationshjem, hvor der kan bliv lavet en psykologisk report af hende, så hun evt. kan få en diagnose og noget behandling.....Derefter vil det bedste være at hun kommer hjem igen.... Hele hendes netværk er her, familie, venner, kæreste og skolen.....
Dette har medført at jeg selvfølgelig har fået et mærkbart dårligere..... Men livet omkring mig går vidre, selvom at jeg føler at alt stå stille indeni, forsætter livet som om intet er sket...
Det værste og mest nervepirrende er uvidenheden, jeg aner ikke hvad der skal ske, jeg aner ikke hvordan hun har det, jeg må heller ikke kontakte hende....
fredag, juni 02, 2006
Efter Reaktioner
Ja så blev konfirmationen vel overstået, den gik over al forventning.... Tror at det var en rigtig god ide at holde den alkoholfri.... Tror faktisk at det og så det at folk skulle hjem samme dag var med til at gøre at alt fik som det skulle...
Jeg græd i kirken...Hold da helt op hvor var hun dog smuk... Jeg græd da hun holdte tale.... Hold da helt op hvor hun kan... Hun skal nok ende med at blive god til at holde taler... Hun er jo et natur-talent... Jeg kende sgi ikke nogen anden konfirmandt der selv skriver en tale der fylder 3½ maskin-skrevet og så holder den uden slinger i valsen....
I mandags revnede ballonen.... Arrig var jeg uden grund... Ked, hissig og rigtig øv.
Jeg græd i kirken...Hold da helt op hvor var hun dog smuk... Jeg græd da hun holdte tale.... Hold da helt op hvor hun kan... Hun skal nok ende med at blive god til at holde taler... Hun er jo et natur-talent... Jeg kende sgi ikke nogen anden konfirmandt der selv skriver en tale der fylder 3½ maskin-skrevet og så holder den uden slinger i valsen....
I mandags revnede ballonen.... Arrig var jeg uden grund... Ked, hissig og rigtig øv.
fredag, maj 19, 2006
Stress ARG!
Ja så fik konfirmations-stresset tag i mig.... Men det måtte jo komme......
Jeg sover elendigt om natten, er kort-luntet om dagen og min hukommelse er sat ud af funktion...
At jeg samtidig har fået ordnet sommerferie med min vidunderlige (NOT) eks. mand og samtidig har fået en af pigernes afslutning i børnehaven på plads, er da helt utroligt....
Men jeg lever lige nu efter den leveregel : at det jeg ikke når stresser mig, så jeg kan lige så godt få det gjort med det samme... Så ligger det da ikke og fylder i mit hoved...
At vejret så er elendigt, så jeg ikke kan komme i haven og stresse af. Gør jo ikke tingene bedre....
Nu står weekenden for døren.... Den står i hovedrengøringens tegn....
Og jeg... Ja jeg er bare så træt nu....!
Jeg sover elendigt om natten, er kort-luntet om dagen og min hukommelse er sat ud af funktion...
At jeg samtidig har fået ordnet sommerferie med min vidunderlige (NOT) eks. mand og samtidig har fået en af pigernes afslutning i børnehaven på plads, er da helt utroligt....
Men jeg lever lige nu efter den leveregel : at det jeg ikke når stresser mig, så jeg kan lige så godt få det gjort med det samme... Så ligger det da ikke og fylder i mit hoved...
At vejret så er elendigt, så jeg ikke kan komme i haven og stresse af. Gør jo ikke tingene bedre....
Nu står weekenden for døren.... Den står i hovedrengøringens tegn....
Og jeg... Ja jeg er bare så træt nu....!
mandag, maj 15, 2006
Mors dag
Det var mors dag i går..... En dag der kommer med blandet følelser....
Det var den dag, hvor jeg gav min mor en blomst, i håb om at hun SÅ ville elske mig.....
Det er dagen, hvor jeg føler, at mine børn burde vise mig at det arbejde jeg som mor gør for mine børn, er godt nok....
De mindste børn var hos deres far, så dem var der ingenting fra.... Det var ellers første år i lang tid, at jeg havde chancen for at have dem hjemme på dagen, og så havde jeg selv givet den væk, pga. en weekend bytning.....
Min ældste datter har spurgt til hvornår det var mors dag.... Og alt jeg fik fra hende var en SKIDE SMS....
Så dagen endte med den helt store tudetur.... Tænk dig, med alt det arbejde jeg har gjort og gør for at være en rimelig normalt fungerende mor og alt det arbejde jeg ligger i den kommende konfirmation.... Så er jeg ikke mere værd end en skide forbandet sms.....
Jeg ved godt at unge mennesker bruger sms til meget og de ligger meget mere i dem, end os der er lidt ældre.... Men alligevel....
Ikke engang et knus......
Er alt mit arbejde det hele værd ??????????????
Nogen gange ønsker jeg mig virkelig syg igen... Dengang betød det ikke så meget, for der fortjente jeg jo ikke den "anerkendelse"...
Nå men jeg græd som pisket, mig selv i søvn... Og har natten igennem, i drømme, skændes så det brager med min egen mor....
Måske fordi at jeg følte at jeg SKULLE give min mor en blomst....fordi at jeg håbede på at få bare lidt af hendes kærlighed, denne ene dag...... Betyder dagen SÅ meget for mig...
Jeg prøver at tænke positivt... Det er da godt at mine børn ikke føler den forpligtigelse overfor mig... De ved at jeg elsker dem og gør mit bedste....
Men så tager det negative over og alt bliver SORT SORT SORT........
Det var den dag, hvor jeg gav min mor en blomst, i håb om at hun SÅ ville elske mig.....
Det er dagen, hvor jeg føler, at mine børn burde vise mig at det arbejde jeg som mor gør for mine børn, er godt nok....
De mindste børn var hos deres far, så dem var der ingenting fra.... Det var ellers første år i lang tid, at jeg havde chancen for at have dem hjemme på dagen, og så havde jeg selv givet den væk, pga. en weekend bytning.....
Min ældste datter har spurgt til hvornår det var mors dag.... Og alt jeg fik fra hende var en SKIDE SMS....
Så dagen endte med den helt store tudetur.... Tænk dig, med alt det arbejde jeg har gjort og gør for at være en rimelig normalt fungerende mor og alt det arbejde jeg ligger i den kommende konfirmation.... Så er jeg ikke mere værd end en skide forbandet sms.....
Jeg ved godt at unge mennesker bruger sms til meget og de ligger meget mere i dem, end os der er lidt ældre.... Men alligevel....
Ikke engang et knus......
Er alt mit arbejde det hele værd ??????????????
Nogen gange ønsker jeg mig virkelig syg igen... Dengang betød det ikke så meget, for der fortjente jeg jo ikke den "anerkendelse"...
Nå men jeg græd som pisket, mig selv i søvn... Og har natten igennem, i drømme, skændes så det brager med min egen mor....
Måske fordi at jeg følte at jeg SKULLE give min mor en blomst....fordi at jeg håbede på at få bare lidt af hendes kærlighed, denne ene dag...... Betyder dagen SÅ meget for mig...
Jeg prøver at tænke positivt... Det er da godt at mine børn ikke føler den forpligtigelse overfor mig... De ved at jeg elsker dem og gør mit bedste....
Men så tager det negative over og alt bliver SORT SORT SORT........
fredag, maj 05, 2006
Høfeber og så lige nu !!
Ihh altså... Jeg skal da også have det hele med....
Birketræerne smider om sig med pollen, og det kan mine slimhinder slet ikke klare.... Jeg er tung i hovedet, hoster og har svært ved at trække vejret...
Og mig der bare elsker denne årstid, hvor jeg rigtig kan komme i haven.... Nå men jeg må på apoteket i morgen og se om jeg kan få noget der hjælper, for det er så træls ikke at kunne gå ud, uden at få det skidt.....
Datterens konfirmation nærmer sig og jeg kan begynde at mærke det på mit humør... Jeg bliver mere og mere ustabil jo tættere vi kommer.... Det er drøn træls, for det går jo ud over hele familien... Jeg er virkelig kommet dertil hvor jeg bare glæder mig til at det er overstået.....
Jeg vil så gerne give hende en vidunderlig dag..... Og så skal jeg nok bruge hele dagen på at holde facaden....
Jeg forbereder mig på det værste og håber det bedste.....
Birketræerne smider om sig med pollen, og det kan mine slimhinder slet ikke klare.... Jeg er tung i hovedet, hoster og har svært ved at trække vejret...
Og mig der bare elsker denne årstid, hvor jeg rigtig kan komme i haven.... Nå men jeg må på apoteket i morgen og se om jeg kan få noget der hjælper, for det er så træls ikke at kunne gå ud, uden at få det skidt.....
Datterens konfirmation nærmer sig og jeg kan begynde at mærke det på mit humør... Jeg bliver mere og mere ustabil jo tættere vi kommer.... Det er drøn træls, for det går jo ud over hele familien... Jeg er virkelig kommet dertil hvor jeg bare glæder mig til at det er overstået.....
Jeg vil så gerne give hende en vidunderlig dag..... Og så skal jeg nok bruge hele dagen på at holde facaden....
Jeg forbereder mig på det værste og håber det bedste.....
tirsdag, maj 02, 2006
Kom Maj du søde milde
Vi rejse telte i går, ville være sikre på at alt nu også var som det skulle være... Og blev enige om at det måtte vente til i dag med at pille det ned igen... Men ak, vejrguderne var ikke med os..... Så det står stadig i haven....
Jeg er kommet igang med mit store pile projekt... Selvom at det er lidt sent at sætte pil nu, så har jeg valgt at gøre det alligevel... Manden hjælper med at ligge fiberdug på arealet, jeg håber at det bliver i morgen.... Arealet er vandet og gjort klar, med kompostjord... Så jeg mangler kun dugen og så at sætte pilene... Nå ja og så lavet en lille indhegning, så ungerne ikke render over det....
Kan mærke på min krop at jeg ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, men så sover jeg nok godt i nat...
Lige på nær at jeg sådanne fryser når jeg skal sove til middag, og derfor ikke får sovet særligt godt... Har jeg det faktisk fint i disse dage.....
Jeg er kommet igang med mit store pile projekt... Selvom at det er lidt sent at sætte pil nu, så har jeg valgt at gøre det alligevel... Manden hjælper med at ligge fiberdug på arealet, jeg håber at det bliver i morgen.... Arealet er vandet og gjort klar, med kompostjord... Så jeg mangler kun dugen og så at sætte pilene... Nå ja og så lavet en lille indhegning, så ungerne ikke render over det....
Kan mærke på min krop at jeg ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, men så sover jeg nok godt i nat...
Lige på nær at jeg sådanne fryser når jeg skal sove til middag, og derfor ikke får sovet særligt godt... Har jeg det faktisk fint i disse dage.....
søndag, april 30, 2006
Alene Hjemme
Fredag aften tog manden og den ældste afsted, efterlod mig med de andre unger... Har været alene med ungerne før, men der har den ældste været hjemme til at "støtte" lidt...
Det lyder forfærdelig når jeg skriver at min datter støtter mig, i at håndterer og klare de mindre....Det er ikke en rolle jeg ønsker at hun skal være i.... Heldigvis er det ikke så tit det sker mere, og vi har hjulpet hende af med den "Moder-rolle" hun følte at hun skulle have....
Nå men tilbage til weekenden... Ungerne har virkelig skulle prøve mine grænser i denne weekend... Det er tydeligt at mærke at de er vant til at når manden siger nej, så er det nej... Jeg er vist lidt mere flydende... Så der er virkelig blevet spillet bold med mig....
Lørdag eftermiddag ende med at jeg "Bed hovedet" af en af ungerne meget kraftigt og så kunne jeg igen trække vejret... Ungerne holdte lidt igen, men Søndag.... Hold da helt op.... Der skulle jeg virkelig tage mig sammen flere gange....
Da manden var ca. 1 time hjemmefra, begyndte jeg at kunne mærke på min sinds-tilstand at han snart var her.... Jo tættere på han kom, jo tættere var jeg på at bryde grædende sammen....
Men jeg holdte stand til de var hjemme igen.... Gik ud til bilen, lagde hovedet på hans skulder og græd stille........
Hold da helt op hvor var det skønt at han var her igen.... Jeg kunne slappe lidt af og pludselig var det ikke så slemt mere.... Jeg var ikke længere alene.....
Det lyder forfærdelig når jeg skriver at min datter støtter mig, i at håndterer og klare de mindre....Det er ikke en rolle jeg ønsker at hun skal være i.... Heldigvis er det ikke så tit det sker mere, og vi har hjulpet hende af med den "Moder-rolle" hun følte at hun skulle have....
Nå men tilbage til weekenden... Ungerne har virkelig skulle prøve mine grænser i denne weekend... Det er tydeligt at mærke at de er vant til at når manden siger nej, så er det nej... Jeg er vist lidt mere flydende... Så der er virkelig blevet spillet bold med mig....
Lørdag eftermiddag ende med at jeg "Bed hovedet" af en af ungerne meget kraftigt og så kunne jeg igen trække vejret... Ungerne holdte lidt igen, men Søndag.... Hold da helt op.... Der skulle jeg virkelig tage mig sammen flere gange....
Da manden var ca. 1 time hjemmefra, begyndte jeg at kunne mærke på min sinds-tilstand at han snart var her.... Jo tættere på han kom, jo tættere var jeg på at bryde grædende sammen....
Men jeg holdte stand til de var hjemme igen.... Gik ud til bilen, lagde hovedet på hans skulder og græd stille........
Hold da helt op hvor var det skønt at han var her igen.... Jeg kunne slappe lidt af og pludselig var det ikke så slemt mere.... Jeg var ikke længere alene.....
fredag, april 28, 2006
Glaspigen
Jeg er gået igang med at læse Glaspigen... Og har lige fået en "Jubii jeg er ikke alene" oplevelse..
Hun fortælle om hvordan hun føler at livet er et teaterstykke... Om hvordan alle andre har et rollehæfte bare ikke hende...
Fu.. Det er som taget ud af mine egne tanker... Det er vildt fedt og vildt underligt......
Hun fortælle om hvordan hun føler at livet er et teaterstykke... Om hvordan alle andre har et rollehæfte bare ikke hende...
Fu.. Det er som taget ud af mine egne tanker... Det er vildt fedt og vildt underligt......
torsdag, april 27, 2006
Tryghed - Falsk eller Ej
Trygheden er min bedste ven.... Ved Kaos søger jeg trygheden... Jeg søger min mand, et kram kan gøre underværker....
Jeg søger min pc... Den er en trofast ven for mig... Her kan jeg være mig selv... Det virker helt åndssvagt, men jeg kan virkelig være mig, her bag skrærmens trygge rammer.... Selv overfor andre mennesker kan jeg være MIG...
MIG er utrolig vigtig, tænk at jeg skulle på den anden side af de 30 år, før jeg fandt ud af hvor vigtig det er at passe godt på mig... Det er en så banal ting for mange mennesker, men ikke for mig.. Det er noget jeg hele tiden skal minde mig selv om..... Jeg er vigtig... Ligesom det at spise er vigtig, men min krop er holdt op for LANG LANG tid siden med at fortælle mig det.... Skal hele tiden huske mig selv på at jeg skal putte mad i munden...
Nå men det var lige et lille sidespring fra Trygheden....
Midt i kaos er tryghed at spille SIM2, en verden af simmer der skal hjælpes igennem deres simliv. Se det er et liv jeg kan finde ud af..... Det skal gøres sådanne og sådanne og så lever de lykkeligt.... Gid mit eget liv var så simpelt...
Jeg søger min pc... Den er en trofast ven for mig... Her kan jeg være mig selv... Det virker helt åndssvagt, men jeg kan virkelig være mig, her bag skrærmens trygge rammer.... Selv overfor andre mennesker kan jeg være MIG...
MIG er utrolig vigtig, tænk at jeg skulle på den anden side af de 30 år, før jeg fandt ud af hvor vigtig det er at passe godt på mig... Det er en så banal ting for mange mennesker, men ikke for mig.. Det er noget jeg hele tiden skal minde mig selv om..... Jeg er vigtig... Ligesom det at spise er vigtig, men min krop er holdt op for LANG LANG tid siden med at fortælle mig det.... Skal hele tiden huske mig selv på at jeg skal putte mad i munden...
Nå men det var lige et lille sidespring fra Trygheden....
Midt i kaos er tryghed at spille SIM2, en verden af simmer der skal hjælpes igennem deres simliv. Se det er et liv jeg kan finde ud af..... Det skal gøres sådanne og sådanne og så lever de lykkeligt.... Gid mit eget liv var så simpelt...
mandag, april 24, 2006
Weekenden
Weekenden stod først på en lille fisketur på 1½ time.... Med knægten, hvor var det dejligt at stå ved kysten igen.... Ikke at vi fangede noget, men det gør heller ikke noget...
Så hjem og få ordentligt gang i haven igen... Hold da op hvor var det dog lækkert at være i haven igen... Min krop er fuldkommen ødelagt lige nu... Men et eller andet sted er det lækkert, når nu jeg ved hvor meget der blev gjort...
Jeg mangler bare forhaven nu, men der er jorden nærmest dækket af forårsbebudere....Så det er næsten ikke til at komme til ukrudtet... Tager det stille og roligt med den... Og må så give den en ordentlig skalle når nu forårsblomsterne er begyndt at forsvinde noget mere end nu.....
Jeg elsker sjovt nok havearbejde...Det er ikke nogen sur pligt for mig.... Med min turbohjerne er det godt med nogle interesser der var ikke kan gøres hurtigere end man gør det..... Det hjælper til at sænke alt det turbo der normalt forgår oppe i mit hoved....
Jeg har fået lagt noget pil i blød, så jeg forhåbentligt kan få flettet noget i næste weekend, glæder mig meget til... Det er endnu en af de ting der ikke kan gøres hurtigere end langsomt *G*
Jeg fandt en ret god beskrivelse af min turbohjerne her i weekenden.. Inde på BorderlineDiagnose, under "Henriettes beretning" Næsten nederst i hendes beretning har hun skrevet om "Henriette kaospilot!" En knald god forklaring på hvordan vi får startet på en hel masse, men ikke får gjort det færdigt, fordi at vi pludselig kommer i tanke om noget andet.....
Så hjem og få ordentligt gang i haven igen... Hold da op hvor var det dog lækkert at være i haven igen... Min krop er fuldkommen ødelagt lige nu... Men et eller andet sted er det lækkert, når nu jeg ved hvor meget der blev gjort...
Jeg mangler bare forhaven nu, men der er jorden nærmest dækket af forårsbebudere....Så det er næsten ikke til at komme til ukrudtet... Tager det stille og roligt med den... Og må så give den en ordentlig skalle når nu forårsblomsterne er begyndt at forsvinde noget mere end nu.....
Jeg elsker sjovt nok havearbejde...Det er ikke nogen sur pligt for mig.... Med min turbohjerne er det godt med nogle interesser der var ikke kan gøres hurtigere end man gør det..... Det hjælper til at sænke alt det turbo der normalt forgår oppe i mit hoved....
Jeg har fået lagt noget pil i blød, så jeg forhåbentligt kan få flettet noget i næste weekend, glæder mig meget til... Det er endnu en af de ting der ikke kan gøres hurtigere end langsomt *G*
Jeg fandt en ret god beskrivelse af min turbohjerne her i weekenden.. Inde på BorderlineDiagnose, under "Henriettes beretning" Næsten nederst i hendes beretning har hun skrevet om "Henriette kaospilot!" En knald god forklaring på hvordan vi får startet på en hel masse, men ikke får gjort det færdigt, fordi at vi pludselig kommer i tanke om noget andet.....
fredag, april 21, 2006
Lidt ro på
Mine nerver hænger stadig ude på tøjet, men lidt forhøjet medicin tager dog det værste... Glæder mig til at weekenden er ovre og eksen forhåbenligt rejser hjem igen....
Det gik op for en af mine børn hvordan jeg havde det... Så manden fortalte mig, at der var blevet spurgt med det samme hvor det nu var at de skulle være... Det viste sig så at det er en af nabo-byerne... Ikke så slemt som hvis det var her i byen, men slemt nok...
Den værste angst har efterhånden lagt sig, men også kun den værste....
Jeg har skidt på alle gode råd om rigtig kost osv. i dag og vi har fået fast-food og et lille glas rødvin, havde sagt til manden at hvis jeg lagde an til at drikke mere end det ene glas, så skulle han stoppe mig.... Men det gjorde det ikke....
Jeg har siddet og spillet SIM2... Ironisk nok et spil hvor jeg skal styre nogle simmers liv.... Jeg kan til tider ikke styre mit eget, men simmerne kan jeg styre og så hjælper det mig til at finde fodfæste igen...... Spørg mig ikke hvordan det hjælper....Det gør det bare....
Nu vil jeg gå ind i seng... Og se om jeg kan finde bare lidt ro i nat...
Det gik op for en af mine børn hvordan jeg havde det... Så manden fortalte mig, at der var blevet spurgt med det samme hvor det nu var at de skulle være... Det viste sig så at det er en af nabo-byerne... Ikke så slemt som hvis det var her i byen, men slemt nok...
Den værste angst har efterhånden lagt sig, men også kun den værste....
Jeg har skidt på alle gode råd om rigtig kost osv. i dag og vi har fået fast-food og et lille glas rødvin, havde sagt til manden at hvis jeg lagde an til at drikke mere end det ene glas, så skulle han stoppe mig.... Men det gjorde det ikke....
Jeg har siddet og spillet SIM2... Ironisk nok et spil hvor jeg skal styre nogle simmers liv.... Jeg kan til tider ikke styre mit eget, men simmerne kan jeg styre og så hjælper det mig til at finde fodfæste igen...... Spørg mig ikke hvordan det hjælper....Det gør det bare....
Nu vil jeg gå ind i seng... Og se om jeg kan finde bare lidt ro i nat...
Natte roderi
Natten blev ikke meget bedre end aftenen.... Vendte og drejede mig i LANG tid, før jeg faldte i søvn, og har været vågen mange gange... Det endte da også med at manden stod op og gjorde ungerne klar....
Vi fik lige en kort snak inden han tog på arbejde, han føler selv at han er blevet bedre til at håndterer mine anfald når de kommer også selvom at dette kom som lyn fra en klar himmel, så har han dog lært hvordan han bedst selv kommer igennem, uden at puste mere en højst nødvendigt til ilden.... Han gik med beskeden : Du ringer bare hvis det bliver nødvendigt..
Jeg ringede og fik en god snak med lægen, er glad for at jeg har sådanne en god læge... Jeg fik sat noget af min medicin op, for en kort bemærkning... Regner selv med at når jeg ved at eks'en er ude af byen at jeg får det bedre.... Man kan vist roligt sige at det er ham der er trikkeren til dette stor anfald. Jeg lovede min læge at tage kontakt til min kontaktperson hurtigst muligt... OG selvfølgelig havde hun fri i dag.... Men det er da godt at der er andre ansatte nede på støttecentret som jeg snakker med, så en af de andre smed hvad hun havde i hænderne og inden der var gået 10 min var hun her... Vi fik en kort snak og det var rart lige at få snakket det igennem inden weekenden for alvor begynder.... Nu er jeg så fuldkommen ødelagt og vil se om jeg kan få sovet lidt nu her....
Vi fik lige en kort snak inden han tog på arbejde, han føler selv at han er blevet bedre til at håndterer mine anfald når de kommer også selvom at dette kom som lyn fra en klar himmel, så har han dog lært hvordan han bedst selv kommer igennem, uden at puste mere en højst nødvendigt til ilden.... Han gik med beskeden : Du ringer bare hvis det bliver nødvendigt..
Jeg ringede og fik en god snak med lægen, er glad for at jeg har sådanne en god læge... Jeg fik sat noget af min medicin op, for en kort bemærkning... Regner selv med at når jeg ved at eks'en er ude af byen at jeg får det bedre.... Man kan vist roligt sige at det er ham der er trikkeren til dette stor anfald. Jeg lovede min læge at tage kontakt til min kontaktperson hurtigst muligt... OG selvfølgelig havde hun fri i dag.... Men det er da godt at der er andre ansatte nede på støttecentret som jeg snakker med, så en af de andre smed hvad hun havde i hænderne og inden der var gået 10 min var hun her... Vi fik en kort snak og det var rart lige at få snakket det igennem inden weekenden for alvor begynder.... Nu er jeg så fuldkommen ødelagt og vil se om jeg kan få sovet lidt nu her....
torsdag, april 20, 2006
I en kælder sort som kul
Dagen i dag har egentligt startet fint.... Fik ungerne afsted, fik sovet i dag osv. En ganske almindelig dag....
Men så fandt jeg ud af at min eks. mand var i byen... Til at starte med tog jeg det faktisk ret pænt... kunne joke lidt med det og sådanne.....
Men bang, så var jeg i borderlinens og angsten magt... Det gik så ud over manden.... Han forsøgte at støtte som han plejer, men han nåede aldrig ind...... Jeg valgte den "sikre" måde og gik i seng...
Angsten sidder der stadig og jeg er meget ked... Er der nogen der kan gå ind under mit skind, så er det eks'en. Er skide bange for ham...
Nå men han skal altså tilbringe weekenden sammen med vores unger i MIN by... Dvs. en weekend hvor jeg er fanget i mit eget hjem... Kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne samle mod til at bevæge mig udenfor... Chancen for at løbe ind i ham (dem) er simpelthen for stor, i denne lille by..
Bare det at skrive nu her...Tårene løber....
Hvorfor fanden kan han ikke bare give mig plads til mit liv her hvor jeg nu engang har valgt at bo, langt væk fra ham ???
Manden træder meget forsigtigt... Hvilket man ikke kan fortænke ham i... Men hvis han dog bare vidste hvordan han får mig til at føle....
Indtil nu har han givet udtryk for at han forstod.... Og dermed støttede mig... Nu er det som om han bare vil at jeg skal tage mig sammen..... Hvilket han godt ved, at jeg ikke bare kan...
På et eller andet tidspunkt får jeg vel slippet angsten for eks'en, men det er åbenbart ikke nu...
Personligt føler jeg selv at jeg er nået langt... Jeg kan joke med det... Så kolapser jeg... Så rejser jeg mig igen og livet går alligevel vidre..
Det er bare som om at jeg ikke må kolapse mere, angsten er ikke legal mere... Jeg ved godt at jeg har "holdt" fast på angsten for eks'en længe, men en angst der går så dybt, smider man altså ikke bare ud til højre..
Men så fandt jeg ud af at min eks. mand var i byen... Til at starte med tog jeg det faktisk ret pænt... kunne joke lidt med det og sådanne.....
Men bang, så var jeg i borderlinens og angsten magt... Det gik så ud over manden.... Han forsøgte at støtte som han plejer, men han nåede aldrig ind...... Jeg valgte den "sikre" måde og gik i seng...
Angsten sidder der stadig og jeg er meget ked... Er der nogen der kan gå ind under mit skind, så er det eks'en. Er skide bange for ham...
Nå men han skal altså tilbringe weekenden sammen med vores unger i MIN by... Dvs. en weekend hvor jeg er fanget i mit eget hjem... Kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne samle mod til at bevæge mig udenfor... Chancen for at løbe ind i ham (dem) er simpelthen for stor, i denne lille by..
Bare det at skrive nu her...Tårene løber....
Hvorfor fanden kan han ikke bare give mig plads til mit liv her hvor jeg nu engang har valgt at bo, langt væk fra ham ???
Manden træder meget forsigtigt... Hvilket man ikke kan fortænke ham i... Men hvis han dog bare vidste hvordan han får mig til at føle....
Indtil nu har han givet udtryk for at han forstod.... Og dermed støttede mig... Nu er det som om han bare vil at jeg skal tage mig sammen..... Hvilket han godt ved, at jeg ikke bare kan...
På et eller andet tidspunkt får jeg vel slippet angsten for eks'en, men det er åbenbart ikke nu...
Personligt føler jeg selv at jeg er nået langt... Jeg kan joke med det... Så kolapser jeg... Så rejser jeg mig igen og livet går alligevel vidre..
Det er bare som om at jeg ikke må kolapse mere, angsten er ikke legal mere... Jeg ved godt at jeg har "holdt" fast på angsten for eks'en længe, men en angst der går så dybt, smider man altså ikke bare ud til højre..
onsdag, april 19, 2006
Middagsluren
Hmmm anden dag i træk hvor jeg ikke får sovet... Det kan tydeligt mærkes på hvor træt og nærtagende jeg er.... Men ok, med konfirmation lige rundt om hjørnet, er det nok ikke så underligt at mit hoved er fyldt op med forberedelserne.....
Havde ventet en telefonopringning fra min kontaktperson nede fra støttecentret, den kom dog ikke, men mon ikke det også har ligget i bevidstheden..
Var til et møde her til aften i foreningen, det gik godt og jeg var ved godt humør... Så hjem og ordne lidt vasketøj, så vi kan få rent tøj på kroppen :-)
Havde ventet en telefonopringning fra min kontaktperson nede fra støttecentret, den kom dog ikke, men mon ikke det også har ligget i bevidstheden..
Var til et møde her til aften i foreningen, det gik godt og jeg var ved godt humør... Så hjem og ordne lidt vasketøj, så vi kan få rent tøj på kroppen :-)
tirsdag, april 18, 2006
1. hverdag
Den første almindelige dag efter påskeferien, er gået fint.... Ungerne har selvfølgelig været lidt mere trætte end normalt, men de kom lidt tidligere i seng, for at opveje dette...
Min middagslur måtte jeg undvære i dag... 10 min. efter at jeg havde lagt mig ringede min Elskede (NOT) mor... Og jeg måtte ligge gode miner til slet spil, som man siger... Gider faktisk ikke at snakke med hende, men så kort tid før konfirmationen, så er jeg nød til det... Skulle jo gerne komme helskindet igennem festen.....
Men efter at have snakket med hende, som for en gangs skyld talte pænt til mig, kunne jeg selvfølgelig ikke sove....
Så nu kan jeg for alvor mærke at den lur er manglet, men mon ikke at det bliver lidt nemmere at falde i søvn i dag så....
Min middagslur måtte jeg undvære i dag... 10 min. efter at jeg havde lagt mig ringede min Elskede (NOT) mor... Og jeg måtte ligge gode miner til slet spil, som man siger... Gider faktisk ikke at snakke med hende, men så kort tid før konfirmationen, så er jeg nød til det... Skulle jo gerne komme helskindet igennem festen.....
Men efter at have snakket med hende, som for en gangs skyld talte pænt til mig, kunne jeg selvfølgelig ikke sove....
Så nu kan jeg for alvor mærke at den lur er manglet, men mon ikke at det bliver lidt nemmere at falde i søvn i dag så....
Uvisheden
Det værste ved sygdommen er uvisheden... Uvisheden om hvornår hjernen slår klik igen.... Hvornår gør jeg en myg til en elefant...
Hvornår er min irritation en del af min sygdom og hvornår er det en "Virkelig" irritation...
Jeg har haft sygdommen så længe jeg kan huske tilbage, men den fik først rigtigt navn for 3 år siden og for 2 år siden fik jeg min førtidspension pga. sygdommen.
I de 3 år har jeg kæmpet hver eneste dag, for at komme fra en nærmest psykotisk tilstand, til det jeg i dag kalder velfungerende på trods af sygdommen.
Stress er min værste fjende.... Midt i den har jeg ingen kontrol overhoved...
Hvornår er min irritation en del af min sygdom og hvornår er det en "Virkelig" irritation...
Jeg har haft sygdommen så længe jeg kan huske tilbage, men den fik først rigtigt navn for 3 år siden og for 2 år siden fik jeg min førtidspension pga. sygdommen.
I de 3 år har jeg kæmpet hver eneste dag, for at komme fra en nærmest psykotisk tilstand, til det jeg i dag kalder velfungerende på trods af sygdommen.
Stress er min værste fjende.... Midt i den har jeg ingen kontrol overhoved...
Abonner på:
Opslag (Atom)