Har alt for meget om ørene for tiden.... Når ikke en brøkdel af det jeg skal.... Vasketøjs bunkerne bliver størrer og størrer..... OG typisk mig... Så var jeg jo lige nød til at afbryde skriveriet, for at få sat noget tøj igang.... Ellers bliver bunkerne jo ved med at vokse....
I dag er åbenbart slem.... Mine 2 sår er allerede åbne og dagen er jo kun 3 timer gammel....
Kan ikke beslutte mig til om jeg skal tage mig den lur jeg har brug for, i hverfalde inde i mit hoved, men som jeg alligevel ikke får, fordi at jeg hele tiden vender og drejer mig..... Kan ikke finde den ro jeg har brug for..... Og så ender det jo med at jeg istedet bliver irriteret....
Kunne være at jeg skulle forsøge at få ryddet lidt op istedet for.... Her trænger i den grad til en kærlig hånd...
onsdag, september 27, 2006
mandag, september 25, 2006
Min kontakt person
Min kontakt person har været her.... Jeg har efterhånden vænnet mig til at hun kommer... Det er rart at snakke om de ting der sker og hvorfor....
En ting der er fedt... Det er at jeg kan snakke med hende om mine sår.... Og nødvendigheden af at jeg har dem lige nu.... Jeg bliver ikke set ned til pga. dem. De er faktisk legitime...
Jeg var engang hos lægen for at få tilset et sår, der så skidt ud... Da han hørte at jeg selv havde lavdet det, klaskede han et plaster på, med et "Sådanne".... Og jeg som var bekymret over om der mon var gået betændelse i.... Det er i forvejen skide svært at få tilset sådanne et sår..... Jeg vedjo godt at det ikke er normalt.... Det var en temmelig neder oplevelse..
Nok derfor er det rart at det er ok.... Ikke ok som i fedt du har gjort det... Men ok, fordi at det nu engang er det der er brug for i mit liv, her og nu..... Om en måned kan det være vendt igen.... Det er bare sjovt at jeg har en "pille-negl" der pludselig er blevet lang...
For 1 år siden besluttede jeg mig til at begynde at bide negle igen.... Tænkte at det var bedre at bide i dem, end at have de sår.... Og pludselig er der en lang negl ???? Wired, kan ikke rigtig fatte at jeg ikke har bidt den.... Men det hænger jo nok sammen med at jeg psykisk er gået ned ad bakke, og simpelthen har glemt det....
Jeg bliver så pokkers glemsom, når det ikke går helt fedt.....
Det komiske er at jeg på andre område har et enormt overskud.... Jeg rykker så mange andre steder.... Måske jeg skulle geare lidt ned, selvom at overskudet er der... Så kunne det være at der var mere balance i tingene....
Jeg ved godt at det har været meget meget værrer med mine sår... Så det egentligt er en stor forbedring i forhold tidligere... Skal prøve at se positivt på tingene... Men det er nu svært, når jeg egentligt gerne ville være helt fri for de sår.....
En ting der er fedt... Det er at jeg kan snakke med hende om mine sår.... Og nødvendigheden af at jeg har dem lige nu.... Jeg bliver ikke set ned til pga. dem. De er faktisk legitime...
Jeg var engang hos lægen for at få tilset et sår, der så skidt ud... Da han hørte at jeg selv havde lavdet det, klaskede han et plaster på, med et "Sådanne".... Og jeg som var bekymret over om der mon var gået betændelse i.... Det er i forvejen skide svært at få tilset sådanne et sår..... Jeg vedjo godt at det ikke er normalt.... Det var en temmelig neder oplevelse..
Nok derfor er det rart at det er ok.... Ikke ok som i fedt du har gjort det... Men ok, fordi at det nu engang er det der er brug for i mit liv, her og nu..... Om en måned kan det være vendt igen.... Det er bare sjovt at jeg har en "pille-negl" der pludselig er blevet lang...
For 1 år siden besluttede jeg mig til at begynde at bide negle igen.... Tænkte at det var bedre at bide i dem, end at have de sår.... Og pludselig er der en lang negl ???? Wired, kan ikke rigtig fatte at jeg ikke har bidt den.... Men det hænger jo nok sammen med at jeg psykisk er gået ned ad bakke, og simpelthen har glemt det....
Jeg bliver så pokkers glemsom, når det ikke går helt fedt.....
Det komiske er at jeg på andre område har et enormt overskud.... Jeg rykker så mange andre steder.... Måske jeg skulle geare lidt ned, selvom at overskudet er der... Så kunne det være at der var mere balance i tingene....
Jeg ved godt at det har været meget meget værrer med mine sår... Så det egentligt er en stor forbedring i forhold tidligere... Skal prøve at se positivt på tingene... Men det er nu svært, når jeg egentligt gerne ville være helt fri for de sår.....
lørdag, september 23, 2006
Lyst til at kaste op
Puha den er slem for tiden.... Jeg har noget kaos jeg ikke at stedfæste, men det giver mig lyst/trang til at kaste op, mit ene sår lindre den lyst, men det er for pokker kun for en kort bemærkning.....
Jeg kan godt se at der selvfølgelig skal komme en reaktion på alt det med min datter, men for pokker, havde ikke troet at det ville knække mig.... Og det er hvad jeg føler at det gør....
Det var SÅ slemt i går, at jeg ikke følte at det kunne blive værrer.... Så jeg var selv med til at afleverer mine 3 mindste til deres far.... Jeg har af frygt for ham ikke set ham i 4 år nu....
Jeg har psykisk gjort mig klar til at skulle igang med at bearbejde den syglige angst for ham, når vi var kommet lidt vidre med min ældste datter... Men pt. er mine følelser så kaotiske at det ikke føltes, at det kunne blive værrer.....
Se det var en fed oplevelse.... En pragtfuld sejr.... Jeg stod der ansigt til ansigt med ham, tog ham direkte med bukserne nede.... Hold kæft det var fedt at se ham måbe... Jeg fik sagt et par ting omkring pigerne, uden en rystet stemme... Og jeg jublede bagefter....
Jeg gjorde det, jeg gjorde det endelig......
Jeg kan godt se at der selvfølgelig skal komme en reaktion på alt det med min datter, men for pokker, havde ikke troet at det ville knække mig.... Og det er hvad jeg føler at det gør....
Det var SÅ slemt i går, at jeg ikke følte at det kunne blive værrer.... Så jeg var selv med til at afleverer mine 3 mindste til deres far.... Jeg har af frygt for ham ikke set ham i 4 år nu....
Jeg har psykisk gjort mig klar til at skulle igang med at bearbejde den syglige angst for ham, når vi var kommet lidt vidre med min ældste datter... Men pt. er mine følelser så kaotiske at det ikke føltes, at det kunne blive værrer.....
Se det var en fed oplevelse.... En pragtfuld sejr.... Jeg stod der ansigt til ansigt med ham, tog ham direkte med bukserne nede.... Hold kæft det var fedt at se ham måbe... Jeg fik sagt et par ting omkring pigerne, uden en rystet stemme... Og jeg jublede bagefter....
Jeg gjorde det, jeg gjorde det endelig......
fredag, september 22, 2006
Venter på mere hjælp
Jeg har bedt om mere hjælp, så nu venter jeg på at der kommer en psykiater på mig igen....
Det bliver mere og mere synligt for mig, at jeg har brug for hjælp.... Ved den mindste modgang, flår jeg hul på mig selv... Og det dunker jeg mig så selv i hovedet med bagefter.... Og så køre spiralen, den forkerte vej....
En lille bitte ting, som at min Degu, smuttede ud af hendes bur, og vupti, hul igen....
Det er godt at min 3 piger skal afsted i dag... Så jeg kan få lidt ro omkring mig.... Prøve at samle mig lidt....
Min ældste er til hendes første af 6 psykolog samtaler i dag, som skal ende ud i en rapport om hvordan hun har det og hvordan hun bedst kan hjælpes....
Når rapporten er færdig engang i oktober, (regner jeg med) så skal sagsbehandler og jeg ind til en gennemgang af rapporten.... Den gruer jeg lidt for.... Men samtidig ved jeg at det er godt at den bliver lavet...
På mandag kommer min kontaktperson på besøg, hende vil jeg gerne have med som bisidder, når vi skal til gennemgang, ved ikke hvordan jeg vil reagerer på udfaldet, så er det bedre at have noget støtte, for en sikkerheds skyld....
Det bliver mere og mere synligt for mig, at jeg har brug for hjælp.... Ved den mindste modgang, flår jeg hul på mig selv... Og det dunker jeg mig så selv i hovedet med bagefter.... Og så køre spiralen, den forkerte vej....
En lille bitte ting, som at min Degu, smuttede ud af hendes bur, og vupti, hul igen....
Det er godt at min 3 piger skal afsted i dag... Så jeg kan få lidt ro omkring mig.... Prøve at samle mig lidt....
Min ældste er til hendes første af 6 psykolog samtaler i dag, som skal ende ud i en rapport om hvordan hun har det og hvordan hun bedst kan hjælpes....
Når rapporten er færdig engang i oktober, (regner jeg med) så skal sagsbehandler og jeg ind til en gennemgang af rapporten.... Den gruer jeg lidt for.... Men samtidig ved jeg at det er godt at den bliver lavet...
På mandag kommer min kontaktperson på besøg, hende vil jeg gerne have med som bisidder, når vi skal til gennemgang, ved ikke hvordan jeg vil reagerer på udfaldet, så er det bedre at have noget støtte, for en sikkerheds skyld....
torsdag, september 21, 2006
Hård Periode
Jeg er vist inde i en temmelig hård periode.... Mine sår får dårligt lov til at hele før, såret bliver flået af igen...
Dette giver en midlertidig, forløsning af indestængt frustration.... "Forløsningen" er vidunderlig og efterlader mig med en "Ahhhhhhhhhhhh" følelse...
Bagsiden er at dette dog ikke vare særligt lang tid...Og efterlade mig med en "æv ikke igen" følelse....
I dag har været extra slem.... Presset indefra var så slemt at jeg havde lyst til at kaste op, for at slippe af med den.... (Ved også godt at det heller ikke virker)
Ovenpå den sidste uge der har været slem.... Besluttede jeg mig til at ringe til min datters plejeforældre og sige at jeg simpelthen ikke magtede at skulle til fødselsdag.. Men om jeg istedet måtte kigge forbi og give hende gaverne....
Det måtte jeg godt, så sagt så gjort.... Tøsen blev vildt glad for gaven, det varmede sgu... At jeg alligevel kender hende godt nok til at ramme plet, hvad gaver angår.... Giver mig en fornemmelse af, at alt alligevel ikke er tabt...
Men nu må vi se.... Hun skal til den første psykolog samtale i morgen, på mandag skal hun besøge observationshjemmet og mandag er også dagen hvor hun skal til en samtale mere.... Spændende !!!
Dette giver en midlertidig, forløsning af indestængt frustration.... "Forløsningen" er vidunderlig og efterlader mig med en "Ahhhhhhhhhhhh" følelse...
Bagsiden er at dette dog ikke vare særligt lang tid...Og efterlade mig med en "æv ikke igen" følelse....
I dag har været extra slem.... Presset indefra var så slemt at jeg havde lyst til at kaste op, for at slippe af med den.... (Ved også godt at det heller ikke virker)
Ovenpå den sidste uge der har været slem.... Besluttede jeg mig til at ringe til min datters plejeforældre og sige at jeg simpelthen ikke magtede at skulle til fødselsdag.. Men om jeg istedet måtte kigge forbi og give hende gaverne....
Det måtte jeg godt, så sagt så gjort.... Tøsen blev vildt glad for gaven, det varmede sgu... At jeg alligevel kender hende godt nok til at ramme plet, hvad gaver angår.... Giver mig en fornemmelse af, at alt alligevel ikke er tabt...
Men nu må vi se.... Hun skal til den første psykolog samtale i morgen, på mandag skal hun besøge observationshjemmet og mandag er også dagen hvor hun skal til en samtale mere.... Spændende !!!
tirsdag, september 19, 2006
At komme vidre
Hvordan gør man så det.... ??
Det er sgi ikke nemt, specielt ikke når pigebarnet hele tiden kommer salt i såret...
Nu vil hun heller ikke komme hjem til hendes fødselsdag... Hun kunne ikke engang selv ringe og inviterer familien til fødselsdag.....
Og så bliver jeg sgu stædig..... (Måske barnlig stædig) Men jeg vil fandeme ikke ned og fejre min datter hos hendes plejefamilie, specielt ikke når hun ikke engang selv kan finde ud af at inviterer....
Helt ærligt...
Det er sgi ikke nemt, specielt ikke når pigebarnet hele tiden kommer salt i såret...
Nu vil hun heller ikke komme hjem til hendes fødselsdag... Hun kunne ikke engang selv ringe og inviterer familien til fødselsdag.....
Og så bliver jeg sgu stædig..... (Måske barnlig stædig) Men jeg vil fandeme ikke ned og fejre min datter hos hendes plejefamilie, specielt ikke når hun ikke engang selv kan finde ud af at inviterer....
Helt ærligt...
fredag, september 15, 2006
Mit manuskript
Allerede som helt lille begynder man at skrive på sit eget manuskript.... Hvis jeg gør sådanne, så reagerer andre sådanne.... Hvis jeg siger sådanne, så ....... OSV.
Når man så bliver voksen, er der skrevet en hel masse og for det meste ved man hvordan man skal forholde sig, til det man oplever....
Mit manuskript, har indtil for nyligt været helt blankt, jeg har ikke fattet hvorfor andre reagerede på den måde de gjorde overfor mig.... Da jeg i 2003 blev indlagt på dagpsykiatrisk afdeling, begyndte jeg ved år 0... Så brugte jeg 1 år på at få det så godt at jeg selv kunne tage ansvar igen....
Jeg var SÅ langt nede at jeg gik i banken og skrev en fuldkommen fuldmagt til at min nuværende mand, frit kunne bruge min konto, således at når, ja når og ikke hvis, jeg blev indlagt på den lukkede, så havde han stadig hånd i hanke med økonomien...Jeg blev heldigvis aldrig døgn indlagt, men jeg var sikker på at det ville komme.
I 2004, blev jeg udskrevet fra dagpsykiatrisk, flyttede væk og startede et nyt liv med min familie.... Og langsomt men sikkert er jeg begyndt at lære.... Nu 2 år efter kan jeg endelig sige at mit manuskript ER begyndt at blive skrevet :-D
Når man så bliver voksen, er der skrevet en hel masse og for det meste ved man hvordan man skal forholde sig, til det man oplever....
Mit manuskript, har indtil for nyligt været helt blankt, jeg har ikke fattet hvorfor andre reagerede på den måde de gjorde overfor mig.... Da jeg i 2003 blev indlagt på dagpsykiatrisk afdeling, begyndte jeg ved år 0... Så brugte jeg 1 år på at få det så godt at jeg selv kunne tage ansvar igen....
Jeg var SÅ langt nede at jeg gik i banken og skrev en fuldkommen fuldmagt til at min nuværende mand, frit kunne bruge min konto, således at når, ja når og ikke hvis, jeg blev indlagt på den lukkede, så havde han stadig hånd i hanke med økonomien...Jeg blev heldigvis aldrig døgn indlagt, men jeg var sikker på at det ville komme.
I 2004, blev jeg udskrevet fra dagpsykiatrisk, flyttede væk og startede et nyt liv med min familie.... Og langsomt men sikkert er jeg begyndt at lære.... Nu 2 år efter kan jeg endelig sige at mit manuskript ER begyndt at blive skrevet :-D
torsdag, september 14, 2006
Erkendelse !
Det største og vigtigste skridt for at få det bedre er at erkende at man er Psykisk Syg...
Personligt har jeg altid vidst at jeg var anderledes, men at være anderledes er jo ikke det samme som at være psykisk syg !!!!
Da jeg i 2002 pludselig fik det vildt dårligt... Mit liv blev gennemsyret af angst... Og alt var noget lort... Jeg kunne ikke overskue en skid....
Jeg fik noget antidepressiv og senere en henvisning til en psykiater.. Den psykiater var gak i låget.... Mildest talt... Så ham var jeg hos 2 gange.... Og jeg fik det kun værrer af den oplevelse.... Så fik jeg en ny henvisning, men blot til en anden psykiater samme sted.....
Ventetid, ventetid og ventetid... Og jeg fik det ikke bedre.... Jeg fik mindre psykotiske anfald... Jeg magtede ikke mine børn mere end 5-10 min. af gangen....
Så besluttede kommunen sig til at de ville have en diagnose på mig.... Først følte jeg det som om de ikke troede på at jeg havde det så skidt som jeg havde det....
Men efter undersøgelsen, var jeg glad.... Glad for første gang i et helt år.....
Pludselig var der sat ord på, hvad der var galt.... Men det var også en stor overvældelse... Jeg gik fra "Almindelig" anderledes til Psykisk Syg med hele 5 forskellige diagnoser.....
Jeg blev sat op fra 2 * 75 mg. efexor til 300 mg samt 30 mg remeron til natten... Og dette udover det beroligende jeg i forvejen fik.. Alprox 3 * 0,5 dagen....
Men er jeg SÅ glad for min medicin... Selvfølgelig er det pisse træls at skulle æde piller hver eneste dag.... Men jeg ved også godt hvor jeg ville være uden.... Så derfor priser jeg mig lykkelig for dem.....
Personligt har jeg altid vidst at jeg var anderledes, men at være anderledes er jo ikke det samme som at være psykisk syg !!!!
Da jeg i 2002 pludselig fik det vildt dårligt... Mit liv blev gennemsyret af angst... Og alt var noget lort... Jeg kunne ikke overskue en skid....
Jeg fik noget antidepressiv og senere en henvisning til en psykiater.. Den psykiater var gak i låget.... Mildest talt... Så ham var jeg hos 2 gange.... Og jeg fik det kun værrer af den oplevelse.... Så fik jeg en ny henvisning, men blot til en anden psykiater samme sted.....
Ventetid, ventetid og ventetid... Og jeg fik det ikke bedre.... Jeg fik mindre psykotiske anfald... Jeg magtede ikke mine børn mere end 5-10 min. af gangen....
Så besluttede kommunen sig til at de ville have en diagnose på mig.... Først følte jeg det som om de ikke troede på at jeg havde det så skidt som jeg havde det....
Men efter undersøgelsen, var jeg glad.... Glad for første gang i et helt år.....
Pludselig var der sat ord på, hvad der var galt.... Men det var også en stor overvældelse... Jeg gik fra "Almindelig" anderledes til Psykisk Syg med hele 5 forskellige diagnoser.....
Jeg blev sat op fra 2 * 75 mg. efexor til 300 mg samt 30 mg remeron til natten... Og dette udover det beroligende jeg i forvejen fik.. Alprox 3 * 0,5 dagen....
Men er jeg SÅ glad for min medicin... Selvfølgelig er det pisse træls at skulle æde piller hver eneste dag.... Men jeg ved også godt hvor jeg ville være uden.... Så derfor priser jeg mig lykkelig for dem.....
onsdag, september 13, 2006
Lang tid siden
Hmmm det er ikke fordi at jeg trænger mig på, vel ?
Jeg overdriver vist ikke, nærmere underdriver... (Hedder det sådanne??)
Hverdagen er begyndt at melde sig....
Vintersporten og andre vintersysler er så små gået igang....
På Søndag skal LEHHB og jeg hente et par Ørkenrotte tøser, tror vi begge glæder os helt vildt.... Hende mest til en tur alene med mor... OG jeg til at se et par rotter og så at få mine tøser hjem....
Så vi begynder efterhånden at have en hel del dyr.....
Det er rigtigt rart at have gnavere igen.... Det havde jeg også da jeg var yngre... Ikke så lang tid ad gangen, men har da haft nogle stykker... Jeg er blevet bedre til at fastholde interessen for de ting jeg kaster mig ud i....
Manden siger at det altså ikke bringer datteren tilbage.... Jeg ved det, jeg ved det..
Og når snakken falder på hende.... Ja så har jeg åbenbart lavet en typisk psykisk syg mor fejltagelse...
Jeg forsøgte at give min datter alt det jeg selv manglede som barn....
Men bare fordi at jeg selv manglede det, er det ikke det samme som at min datter har brug for det....
Der skal nu laves en psykologisk rapport på min datter... Det er jeg glad for... OG jeg frygter det også.... Jeg er SÅ forbandet bange for at hun også er borderliner..... Eller noget helt andet....
Jeg skal til en forsamtale med det psykologiske team torsdag i næste uge.... Hvor jeg skal fortælle om hendes barndom...... Og derefter skal hun til 6 samtaler og så er der en eller to afsluttende samtaler, de afsluttende skal jeg til.....
Jeg håber og beder om at min datter er klogere end jeg var da jeg var 16 år... Dengang jeg blev tilbudt en plads på en UngdomsPsykiatrisk afdeling. Men sagde Nej, for det var ikke mig der var noget galt med... Det var jo mine hjernedøde forældre...
Jeg krydser alt hvad jeg kan, for at alt går som det skal gå....
Jeg overdriver vist ikke, nærmere underdriver... (Hedder det sådanne??)
Hverdagen er begyndt at melde sig....
Vintersporten og andre vintersysler er så små gået igang....
På Søndag skal LEHHB og jeg hente et par Ørkenrotte tøser, tror vi begge glæder os helt vildt.... Hende mest til en tur alene med mor... OG jeg til at se et par rotter og så at få mine tøser hjem....
Så vi begynder efterhånden at have en hel del dyr.....
Det er rigtigt rart at have gnavere igen.... Det havde jeg også da jeg var yngre... Ikke så lang tid ad gangen, men har da haft nogle stykker... Jeg er blevet bedre til at fastholde interessen for de ting jeg kaster mig ud i....
Manden siger at det altså ikke bringer datteren tilbage.... Jeg ved det, jeg ved det..
Og når snakken falder på hende.... Ja så har jeg åbenbart lavet en typisk psykisk syg mor fejltagelse...
Jeg forsøgte at give min datter alt det jeg selv manglede som barn....
Men bare fordi at jeg selv manglede det, er det ikke det samme som at min datter har brug for det....
Der skal nu laves en psykologisk rapport på min datter... Det er jeg glad for... OG jeg frygter det også.... Jeg er SÅ forbandet bange for at hun også er borderliner..... Eller noget helt andet....
Jeg skal til en forsamtale med det psykologiske team torsdag i næste uge.... Hvor jeg skal fortælle om hendes barndom...... Og derefter skal hun til 6 samtaler og så er der en eller to afsluttende samtaler, de afsluttende skal jeg til.....
Jeg håber og beder om at min datter er klogere end jeg var da jeg var 16 år... Dengang jeg blev tilbudt en plads på en UngdomsPsykiatrisk afdeling. Men sagde Nej, for det var ikke mig der var noget galt med... Det var jo mine hjernedøde forældre...
Jeg krydser alt hvad jeg kan, for at alt går som det skal gå....
Abonner på:
Opslag (Atom)