Min Forhistorie 5

Min mand blev syg og havde stærke smerter, han kunne næsten ingenting.. Selvfølgelig ud over at drikke bajer med vennerne... Ikke engang skraldespanden kunne jeg få ham til at gå ud med...

Til at starte med forsvarede jeg ham med næb og klør, for hvad vidste andre om hans smerte... Ikke en skid. Men jeg kunne godt se at han led...

Men hverdagen kom da... Og det blev for meget... Der stod jeg med en syg mand og 3 børn hvoraf de 2 mindste var under 2...

Jeg bankede i bordet og kæmpede med næb og klør, men lige meget hjalp det... Jeg indsendte skilsmisse papirene, men inden vi skulle i statsamtet, lovede han bod og bedring... For ungernes skyld fik han en chance mere...

Men det holdte kun kort... Kommunen gik ind og gav en hånd, i endnu et forsøg på at gøre situationen mere holdbar....

Jeg blev endnu engang gravid... Ikke det smarteste, men nu var det jo sket.... Jeg kæmpede som en sindsyg og energien ebbede langsomt ud af mig.....

Og så skete det... Jeg kunne ikke mere, nu havde jeg gjort mit og kæmpet uden at der skete noget ved det... Jeg søgte endnu engang skilsmisse... Og denne gang mente jeg det... VI var alle bedre tjent med at vi skiltes..

Det var hårdt, både fysisk og psykisk... Men livet blev mere holdbart... Han svigtede ungerne gang på gang. Og det var hårdt for dem og mig.

Jeg søgte kommunen om hjælp til at komme ud af nogle uholdbarelige situationer med ungerne.

Men det tager tid, imens knoklede jeg vidre med at få hverdagen til at fungere... Min graviditet gik langt bedre end nogle af de andre...

Så kom hjælpen endelig, og jeg gik igang med at arbejde på at skabe et bedre liv for ungerne og mig selv.

Men kort tid efter, fandt de ved en scanning at noget var galt... I næsten 2 uger ventede jeg på endnu en scanning, men den viste det samme som den sidste... Barnet havde en cyste eller noget, lige ved blæren.

Den overlæge der scannede mig, kunne godt forstå at jeg var nervøs og bange for mit barn, og da jeg alligevel var langt nok henne til at det var indenfor Termin, fik hun fødegangen til at sætte mig igang...

1½ time efter at de prikkede hul på fostervandet, fødte jeg endnu en pige... Dagen efter blev hun scannet og det viste sig heldigvis bare at være en stor blære pigen havde og jeg var den lykkeligste kvinde i verden.

Hverdagen kørte vidre, og arbejdet med at blive en bedre mor, begyndte også at glide, lige så stille frem. Jeg havde dog stadig store sammenstød med min Eks. mand. Men heldigvis kunne jeg låse døren.

Jeg begyndte så småt at kigge mig omkring på "markedet" efter en mand, det blev til mange forskellige partnere, dog mest sex-partnere....

Mine piger begyndte at reagerer i deres Daginstitutioner, og jeg kunne ikke se hvad der var skyld i dette, da jeg holdte dem udenfor disse mænd....

Så mødte jeg en utrolig sød og hensynsfuld mand. Han mødte mig der hvor jeg stod, og respekterede mig for den jeg var. Det var en helt ny oplevelse...

Og så reagerede min Eks. mand helt vildt.... Jeg endte med at flygte fra mit hjem, da han truede mig og var ved at slå min dør ind....

Min nye kæreste og jeg flyttede sammen i den anden ende af landet.... Jeg begyndte at blive inspireret af det alternative og for sidste gang stoppede jeg med at ryge hash.

Jeg begyndte at tage PC-kørekort og skulle til den første prøve, da hele verdenen kolapsede for mig.....

Jeg holdte op med at fungerer og måtte sygemeldes. Min læge satte mig på lykkepiller da han mente at jeg havde en depression. Og jeg fik en henvisning til Distrikt-psykiatrien....