Mors dag

Det var mors dag i går..... En dag der kommer med blandet følelser....
Det var den dag, hvor jeg gav min mor en blomst, i håb om at hun SÅ ville elske mig.....
Det er dagen, hvor jeg føler, at mine børn burde vise mig at det arbejde jeg som mor gør for mine børn, er godt nok....
De mindste børn var hos deres far, så dem var der ingenting fra.... Det var ellers første år i lang tid, at jeg havde chancen for at have dem hjemme på dagen, og så havde jeg selv givet den væk, pga. en weekend bytning.....
Min ældste datter har spurgt til hvornår det var mors dag.... Og alt jeg fik fra hende var en SKIDE SMS....
Så dagen endte med den helt store tudetur.... Tænk dig, med alt det arbejde jeg har gjort og gør for at være en rimelig normalt fungerende mor og alt det arbejde jeg ligger i den kommende konfirmation.... Så er jeg ikke mere værd end en skide forbandet sms.....
Jeg ved godt at unge mennesker bruger sms til meget og de ligger meget mere i dem, end os der er lidt ældre.... Men alligevel....
Ikke engang et knus......
Er alt mit arbejde det hele værd ??????????????
Nogen gange ønsker jeg mig virkelig syg igen... Dengang betød det ikke så meget, for der fortjente jeg jo ikke den "anerkendelse"...

Nå men jeg græd som pisket, mig selv i søvn... Og har natten igennem, i drømme, skændes så det brager med min egen mor....

Måske fordi at jeg følte at jeg SKULLE give min mor en blomst....fordi at jeg håbede på at få bare lidt af hendes kærlighed, denne ene dag...... Betyder dagen SÅ meget for mig...

Jeg prøver at tænke positivt... Det er da godt at mine børn ikke føler den forpligtigelse overfor mig... De ved at jeg elsker dem og gør mit bedste....
Men så tager det negative over og alt bliver SORT SORT SORT........