onsdag, oktober 11, 2006

Down and Out

I'm down and out.......

Damn det er hårdt det her.... Tøsens ting bliver hentet i morgen..... Det føles SÅ endeligt.... Pludselig føles det som om at alt ender.....
Min datter er ved at være helt ude af huset... Jeg ved godt at hun ikke har været her i flere måneder, men nu er det ved at være nu... Tingene bliver hentet af en fragtmand og om 13 dage flytter hun ind...
Det eneste jeg ved om stedet er noget jeg har hørt eller læst..... Jeg ved godt at jeg "Bare" er Mor, men jeg aner ikke hvem, hvad og hvordan..... Hvor det ligger har jeg selv måtte finde frem til... Via DeGuleSider....

Og midt i det hele falder bomben så... Den sagsbehandler der har været vores siden vi flyttede hertil, holder op.... Bang sådanne, og hvad så..... Hvad skal der blive af det hele....
Familiekonsulenten der er tilknyttet kommunen kan vi ikke bruge til en skid.... Det hele føles som om at det falder til jorden.....

Min kontakt person, tager kontakt til kommunen for at følge op... Hvad skal der ske og hvem gør hvad og hvorfor.... Jeg glemmer det halve.....

Jeg er virkelig begyndt at mærke hvordan virkeligheden maser sig på..... Den kommer med 300 km/t og er skide ligeglad med den forsvarende mur der ligger.....

Nogen gange er det så pisse hamrende svært at være til...

Gemalen får et knæk, jeg forsøger så godt jeg kan at samle op..... Men hjælper det jeg gør overhoved.... Eller lægger jeg selv endnu et pres på mig selv.... Hvor længe kan jeg holde....

Jeg er skide bange for at knække igen, hvis først jeg knækker, så er jeg sikker på at jeg mister alle mine børn.... Vi kan simpelthen ikke holde til endnu en omgang..... Så jeg kæmper med næb og klør......

At pille i mine sår er fuldkommen ligegyldigt, det letter ikke det fjerneste... Sidder stadig tilbage, med lysten/trangen til at kaste det hele op.....

Men heller ikke det orker jeg at skulle igennem igen...... Sikke et bånd jeg ligger på mig selv.... Hvor længe kan det holde ????????????

Efter at have ventet i flere uger, får jeg så afvide i dag, at den psykiater jeg har sagt ja til at få igen... Ja den skal jeg da have en henvisning til gennem min læge.... Ventet i flere uger forgæves... Og bagefter ventetiden.... Fuck hvor jeg hader den ventetid.....

Speciel nu er ventetid ulideligt..... Verden kolapser omkring mig og min livsline er ved at være slidt ned !!!!

Ingen kommentarer: