Jeg er vist inde i en temmelig hård periode.... Mine sår får dårligt lov til at hele før, såret bliver flået af igen...
Dette giver en midlertidig, forløsning af indestængt frustration.... "Forløsningen" er vidunderlig og efterlader mig med en "Ahhhhhhhhhhhh" følelse...
Bagsiden er at dette dog ikke vare særligt lang tid...Og efterlade mig med en "æv ikke igen" følelse....
I dag har været extra slem.... Presset indefra var så slemt at jeg havde lyst til at kaste op, for at slippe af med den.... (Ved også godt at det heller ikke virker)
Ovenpå den sidste uge der har været slem.... Besluttede jeg mig til at ringe til min datters plejeforældre og sige at jeg simpelthen ikke magtede at skulle til fødselsdag.. Men om jeg istedet måtte kigge forbi og give hende gaverne....
Det måtte jeg godt, så sagt så gjort.... Tøsen blev vildt glad for gaven, det varmede sgu... At jeg alligevel kender hende godt nok til at ramme plet, hvad gaver angår.... Giver mig en fornemmelse af, at alt alligevel ikke er tabt...
Men nu må vi se.... Hun skal til den første psykolog samtale i morgen, på mandag skal hun besøge observationshjemmet og mandag er også dagen hvor hun skal til en samtale mere.... Spændende !!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar