Børn

Lige så mange glæder, lige så mange sorger....
Jeg har inderst inde godt vidst at der var stor sansynlighed for at min datter, også ville være syg... Men hun er SÅ ung... Der må være gode muligheder for at nå at "redde" hende...
Weekenden har stået på selvmordstrusler, hun stak af hjemmefra og hun har cuttet sig selv...
Jeg bad kommunen for gud ved hvilken gang om hjælp..... De vurderede at det bedste ville være at lave en midlertidig anbringelse uden for hjemmet... PUHA den er sgu hård.... Jeg vil hende det bedste, men er det nu også godt nok.....
Kommunen virker som om at det ville være bedst for hende at komme hjem til hendes far.... Men jeg føler anderledes... Hun vil nemlig kun hjem til ham når hun er vred på mig....
Jeg vil arbejde på at hun skal falde til ro i den familie hun akut er blevet anbragt ved, så skal hun på et observationshjem, hvor der kan bliv lavet en psykologisk report af hende, så hun evt. kan få en diagnose og noget behandling.....Derefter vil det bedste være at hun kommer hjem igen.... Hele hendes netværk er her, familie, venner, kæreste og skolen.....

Dette har medført at jeg selvfølgelig har fået et mærkbart dårligere..... Men livet omkring mig går vidre, selvom at jeg føler at alt stå stille indeni, forsætter livet som om intet er sket...

Det værste og mest nervepirrende er uvidenheden, jeg aner ikke hvad der skal ske, jeg aner ikke hvordan hun har det, jeg må heller ikke kontakte hende....