Tiden læger alle sår

Tjaaaa gør den virkelig det.... Nej ikke alle... Men man lære vel, mere eller mindre at accepterer at tingene er som de er....
Nu ved jeg at hun ikke kommer hjem de første 6-8 mdr. Når der bliver plads skal hun på et observationshjem i min. 6 måneder, og så må vi se hvad så.... Det kommer jo også an på hvad de kommer frem til på hjemmet....
Min datter vil endnu ikke mødes med mig, men vil ringe her en af dagene.... Det virker bare så forkert... Jeg brænder for at se hende, holde om hende og fortælle hende at jeg virkelig elsker hende..... Men jeg må accepterer at det er sådanne hun ønsker det....
Jeg fik lov til at ringe til hende plejemor, og det var rart... Jeg kender hende jo godt, så det var noget andet at høre fra hende, hvordan pigen har det....
Min sagsbehandler var fordi og hente nogle ting... Jeg gav hende min datters tæppe med, et tæppe der vel mere eller mindre er en slags sutteklud. Og hendes plejemor fortalte at hun blev glad for det....
Natten har været hård at komme igennem.... Jeg har dog sovet, men kan mærke her til morgen at det ikke har været en ordentligt søvn... Og at jeg har brugt den på at accepterer tingene som de er.....
Jeg har fundet en pose som står i stuen, hvori jeg kan ligge de ting af hendes jeg finder, som hun skal bruge..... Så er det nemmere at få dem ned til hende....
Jeg aftalte med hendes plejemor at de bare kunne ringe hertil, hvis hun manglede noget, så kunne vi finde det frem og hende eller hendes mand kan så komme forbi og hente det...

Det er SÅ pragtfuldt at hun er kommet et sted hen, som vi alle kender, et sted jeg har fuld tillid til.... Og også derfor vil de faktisk helst ikke involveres mere end højst nødvendigt, da plejeforældrene ikke vil belaste vores forhold.... Det varmer enormt at de tænker på min mand og mig også....